Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle ti facts.
1. Hvordan er lignelsen om den barmhjertige samaritaner?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Christian Krogh vågner op i et kloster efter sit styrt på bjerget i Nepal. Han er blevet reddet af en buddhistisk munk.
Situation vækker associationer til lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som står skrevet i Lukasevangeliet, kapitel 10, vers 25.
Det er en af de mest kendte lignelser fra Bibelen, hvor Jesus viser, hvad næstekærlighed er: At man skal vise barmhjertighed over for sin næste, også selv om man ikke kender vedkommende.
2. Hvad er historien om juletræer i kirkerne?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at kirkerne i Lindegård Provsti gør klar til juletid.
Der er mange forestillinger om, hvor juletræet stammer fra. De fleste historikere er dog enige om, at det kommer fra Tyskland, som også i dag er Europas største producenter af grønne juletræer.
En fortælling om juletræet går tilbage til Martin Luther. En legende om Luther lyder, at han en juleaften vandrede igennem en snedækket skov. Her så Luther i måneskinnets lysskær, hvordan sneen faldt på de grønne fyrretræers grene. Et smukt og uforglemmeligt syn. Luther var så betaget oplevelsen, at han stillede et lille grantræ op hjemme i sin stue, som han pyntede med lys. Det gjorde han for at genskabe sin oplevelse i skoven den smukke julenat. Altså ifølge legenden.
Det første danske juletræ blev angiveligt pyntet og sat op på Holsteinborg Gods i 1808. Fra midten af 1800-tallet begyndte danske kirker at bringe juletræet ind i kirkerummet ved juletid. Det blev efterhånden en tradition, at juletræet blev stående i kirken helt indtil Helligtrekongersaften, som falder den 5. januar.
3. Hvad er forestillingen om at brænde i helvede?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ fortæller August Krogh sin far, at han er bange for at brænde op i helvede, som en konsekvens af, at han har slået et uskyldigt menneske ihjel.
Ordet helvede er en sammentrækning af de to oldnordiske ord, ’Hel’ og ’Viti’. Hel betyder underverden, mens viti betyder straf.
Det er altså en forestilling om et helvede, som ligger under jorden, hvor mennesket bliver straffet for sine jordiske synder. En forestilling, vi kender fra flere religioner.
I Det Ny Testamente bliver helvede kun nævnt få gange, og det er blevet diskuteret lige siden de første kristne, hvordan man skal forstå det. Der står til gengæld meget at læse om "frelse" og "evigt liv", fx i Johannes-evangeliet kap. 3,16, hvor der står: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv".
4. Hvorfor ser præstekjolen ud, som den gør?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Johannes Krogh iklæder sig sin sorte præstekjole.
Siden reformationen har præster i den evangelisk-lutherske kirke i Danmark båret den karakteristiske sorte præstekjole med hvid pibekrave. Dragten er oprindelig en borgerdragt fra 15-1600-tallet. Den neutrale sorte farve skyldes formentligt, at Luther ikke anså præster for at have en særlig ophøjet status, og derfor blev farvevalget en modsætning til den katolske kirkes meget farvestrålende præstedragter.
Der er kun ganske få skrædderfirmaer, som kirkeministeriet har godkendt til at sy præstekjolerne. Ministeriet har nogle meget detaljerede krav til kvalitet, mål og udformning af præsteuniformen. Præstekjoler kan laves med enten knaplukning eller lynlås.
Hver præst får stillet en kjole til rådighed af sit stift. Når præsten har tjent sin gerning i otte år, får vedkommende præstekjolen som et personligt eje. Hvis præsten stopper før tid, skal den sorte uniform leveres tilbage til stiftet. Hvert ottende år har præsten ret til en ny præstekjole.
Præstekjolen bæres ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
5. Hvad er den nye version af Fadervor?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ hører vi bønnen Fadervor, som er kristendommens ældste og mest benyttede bøn.
Vi kender Fadervor fra Bibelen, hvor Jesus lærer sine disciple at bede bønnen.
I 1992 blev en ny version af Bibelen autoriseret til brug i folkekirken. I den nye oversættelse blev ordvalget i Fadervor opdateret en smule. Det er op til den enkelte, om man beder den gamle eller den nye oversættelse af Fadervor.
LÆS MERE om Fadervor her
6. Hvordan er det nu lige med den rose?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ er der meget snak om roser. Vi ser, hvordan Elisabeth og hendes nye norske veninde gøder rosenbedet på en alternativ måde. I slutningen af afsnittet ser vi en rose skyde fra busken.
Salmen ’En rose så jeg skyde’ er nummer 117 i Den Danske Salmebog. Teksten kan spores til en tysk Mariavise fra middelalderen og er på dansk skrevet af den danske organist og komponist Thomas Laub i 1920. Det er en meget populær julesalme.
Brorsons 'Den yndigste rose er funden' er også en kendt julesalme.
Rosen er fra gammel tid symbol på kærlighed, skønhed, død, genfødsel og som i salmerne her, på Jesus.
I Selma Lagerlöfs 'Legenden om juleroserne' skaffer en rose plukket julenat et fredlysningsbrev til en fredløs røverfamilie.
Lyt til salmen ’En rose så jeg skyde’ her
Lyt til salmen 'Den yndigste rose er funden' her
7. Hvad er skriftemål?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at August Krogh er på hjemmebesøg hos en mand, der ligger for døden. Manden ønsker at skrifte til præsten.
Ved privat skriftemål henvender man sig til en præst. Skriftemålet kan enten finde sted i kirken, hos præsten eller på sygelejet, som vi ser i ’Herrens Veje’.
Skriftemål er den syndsbekendelse, som en person aflægger til en præst, hvorefter præsten giver absolution, der betyder syndsforladelse. Skriftemålet bliver normalt, - ligesom i 'Herrens Veje' - fulgt op af nadveren.
Præsten har tavshedspligt. Den, der skrifter, kan med sine egne ord frit bekende, hvad der nager hans eller hendes samvittighed. Derefter læser præsten en salme fra salmebogen, en bibelsk salme eller en af skriftebønnerne fra det fælles skriftemål.
Læs om sjælesorg her.
8. Hvordan er det nu lige med salmen ’Julen har bragt velsignet bud’?
I begyndelsen af fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ kan man svagt høre tonerne fra B.S. Ingemanns salme ’Julen har bragt velsignet bud’.
Stemningen er sat – nu er det jul i præstegården. Samme salme bliver sunget ved julebordet hos familien Krogh.
Ingemann, der også er forfatter til julesalmen ’Dejlig er jorden’, skrev også ’Julen har bragt’ velsignet bud i 1839 på opfordring af sognepræst Fenger. Fenger var en god ven af Ingemann og ønskede en salme til børn.
Bernhard Severin, de to navne, der gemmer sig bag initialerne B.S., digtede derfor salmen, der højst sandsynligt ikke var tænkt til brug i kirken. Den blev dog optaget i salmebogen allerede i Ingemanns levetid, men fik kritik, fordi den indeholdt for lidt kirke og for meget hverdag. I dag er den én af de mest anvendte julesalmer i folkekirken.
Lyt til salmen her
9. Hvad er den historiske baggrund for juleaftensgudstjenester?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Johannes Krogh gør klar til at afholde juleaftensgudstjeneste.
Juleaften i 1851 åbnede Pastor Gude dørene til julegudstjeneste i Hunseby Kirke på Lolland. Den første af sin slags, da kirkens officielle julefejring er juledag d. 25. december. Det siges, at Hunseby Kirke var fyldt det første år, og at pastoren det andet år var nødt til at prædike for åbne døre, da de fremmødte umuligt kunne være i kirken.
Det var organisten i Vor Frue Kirke i København, der skabte musikken og liturgien til julegudstjenesten. Vor Frue Kirke, der er domkirke i København, afholdt sin første juleaftensgudstjeneste i 1853. Det har sandsynligvis inspireret mange kirker landet over.
Skikken med at holde julegudstjeneste juleaftensdag har givetvis været efter tysk forbillede, som så meget andet var dengang. Juleaftensdag blev først officiel gudstjenestedag i folkekirken i 1992, hvor kirken fik ny alterbog.
10. Hvordan giver man nadver til døende?
I fjerde afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at præsten August Krogh giver nadver til en døende mand.
Man kan selv forrette nadver som lægmand, hvis eksempelvis et døende familiemedlem ønsker det, og man ikke kan nå at tilkalde en præst.
Tidligere var der en tradition for, at fiskerfamilier holdt nadver i hjemmet, inden manden skulle ud på de faretruende bølger. Det skete uden deltagelse af en præst.
Ordet nadver betyder egentligt aftensmad. Det Ny Testamente beretter, at Jesus spiste sammen med sine disciple den sidste aften, før han blev taget til fange og korsfæstet. Skærtorsdag, under den sidste nadver, fortalte Jesus disciplene, at når han var gået bort, skulle de på samme vis mødes og spise sammen. På denne måde ville Jesus være til stede hos dem gennem vinen og brødet.
Læs mere om nadver
Herrens Veje
- Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
- TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
- Sæson 1 består af 10 afsnit og har premiere på DR1 søndag den 24. september 2017.
- Der er også planlagt en sæson 2 til efteråret 2018.
LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.
LÆS OGSÅ:
Hærprovst: Danske feltpræster har aldrig slået nogen ihjel
Biskop: Folkekirken bør ikke drives som en virksomhed
Ti facts om første afsnit af 'Herrens Veje'