Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor
Find salme her
"Se alle salmer
Mange mener, at Brorsons pietistiske omvendelse i Løgumkloster er baggrunden for denne store salme fra 1735. Brorson har dog næppe opfattet den selvbiografisk, men erfaringer fra årene i Løgumkloster har været med til at forme hans teologi i denne salme. Det afsluttende halleluja-omkvæd hører ikke oprindeligt med til salmen, som Brorson havde tænkt sunget på melodien til Kingos ‟Sorrig og glæde". Siden 1800-tallet synges den imidlertid på en tysk melodi fra Ansbach/Halle 1664, der er bearbejdet af Thomas Laub i 1896. I den nye salmebog er tilføjet en samtidig melodi fra Freylinghausen 1704, hvor halleluja-omkvædet ikke kan benyttes.
Hans Adolph Brorson 1735. C.J. Brandt 1885. Thomas Laub 1896.
Alternative melodier:
Ansbach 1664. Freylinghausen 1704.
Læs mere og hør melodierne på Den Danske Salmebog Online.
Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.
Hans Adolph Brorson
Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”.
1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.
1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.
1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste han til København og bestod den teologiske embedseksamen.
1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.
1729: 3. oktober stadfæstede Kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.
1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.
1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.
1737: Stiftsprovst i Ribe.
1741: Bispeviet.
1760: Teologisk doktor.
1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.
C.J. Brandt
Om forfatteren
Carl Joakim Brandt (1817-1889) var præst, højskoleforstander og teologisk skribent og debattør. Det er særligt i kraft af oversættelser og bearbejdelser, Brandt har markeret sig som en af dansk salmehistories fremtrædende skikkelser, som digter indtager han en mere beskeden plads. Brandt spillede, blandt andet som udgiver af Dansk Kirketidende, en væsentlig rolle i den tidlige grundtvigianisme.
1817: Født 15. august i Nyborg.
1837: Huslærer i København hos professor J.L.A. Kolderup-Rosenvinge sideløbende med et teologisk studium.
1841: Cand. theol.
1843: Lærer ved Vajsenhuset.
1852: Brandt opsagde stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne imidlertid ikke leve af det.
1855: Forstander for den nyoprettede grundtvigske højskole Marielyst.
1860: Sognepræst i Rønnebæk på Sydsjælland.
1872: Præst ved Vartov efter Grundtvigs død.
1889: Død 27. december.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Thomas Laub
Om forfatteren
Thomas Linnemann Laub (1852-1927) kom som komponist til at sætte stort præg på eftertidens sangopfattelse i kirke såvel som skole og højskole.
1852: Født 5. december i Langaa ved Nyborg.
1871: Student fra Sorø Akademi.
1873-76: Uddannelse til organist.
1882: Studierejse til Italien, hvor Laub studerede ældre kirkemusik. Herefter udgav han sammen med Fr. Rung værket Sangmusik fra det 17. og 18. Aarhundrede.
1884: Organist ved Helligåndskirken. I pjecen Vor Musikundervisning og den musikalske Dannelse lagde Laub vægt på, at den musikalske dannelse måtte bygge på forståelsen af ånden og tonesproget fra ældre tider.
1886: Laub fik øjnene op for reformationsårhundredets melodier på en studierejse til Tyskland.
1887: I værket Om Kirkesangen, talte Laub for at fremdrage melodierne fra reformationsårhundredet, og i en række musikudgivelser herefter førte Laub sine tanker ud i virkeligheden. Dette var kontroversielt i samtiden, hvor den musik, som blev anvendt i kirken, var tæt beslægtet med den verdslige.
1891: Organistembede ved Holmens Kirke.
1920: I hovedværket Musik og Kirke 1920, samlede Laub sine synpunkter med eksempler på deres musikalske udførelse.
1922: På Laubs 70-års fødselsdag stiftedes Samfundet Dansk Kirkesang, som havde til formål at føre hans tanker videre.
1927: Død 4. februar.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.
1
Guds igenfødte, ny-levende sjæle,
møder vor Fader i syngende flok!
Herrens nyskabninger, I, som fik mæle,
kan i hans lovsang ej øve jer nok.
Lader dog hver sig for Faderen høre,
hvem der kan dejligst hans nåde kundgøre!
Halleluja, halleluja!
2
Onde vi vare og døde som stene,
hårde i hjertet som marmor og stål,
det var din mægtige styrke alene,
som os fik reddet og nå'de sit mål,
lod os ved Ånden i ordet fornemme
Frelserens levendegørende stemme.
Halleluja, halleluja!
3
Når vi betænker, hvad Faderen tænkte,
da han begyndte at drage os ud,
da han os livet i Midleren skænkte,
smykked os faldne til Frelserens brud,
at han os elskte, os onde, så såre,
må vi hensmelte i kærligheds tåre.
Halleluja, halleluja!
4
Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage?
Gud os i Kristus retfærdige gør,
her er velsignelsens fylde at smage,
her er Guds nåde og Himlenes dør;
troen brød gennem al angestens pile,
fandt under korset sit fristed til hvile.
Halleluja, halleluja!
5
Aldrig kom englene sådant for øre,
før man begyndte Guds harper at slå,
det var for dem så livsaligt at høre,
Himlenes hele forsamling tog på:
Amen! Halleluja! Sejren er vundet,
Jesus sit får, det fortabte, har fundet!
Halleluja, halleluja!
6
Op da, I troende, Herrens udkårne,
kender dog Faderens kærlige sind!
Hjertens fortrolige, som hans Enbårne,
trænger i favnen ham tættere ind!
Takker for den uskattérlige ære,
at I hans sønner og døtre må være!
Halleluja, halleluja!