Fortsæt til hovedindholdet

Om bøn

Der er mange måder at bede på. Kirsten Jørgensen, som er præst og forfatter til flere bønnebøger, skriver her om den personlige bøn:

At bede er at tale til Gud

At bede er at tale til Gud. Du kan sige alting. Bøn kan gøre det tunge lettere at bære og gøre glæden over livet dybere.

Du kan bede om noget, du ønsker dig brændende. Du kan klage over det, som er svært. Eller takke for noget, som er en stor glæde i dit liv. Du kan bede for andre, for deres helbred eller for at de må komme godt igennem en svær tid.

Der er ikke forbudte ord i en bøn, men derimod frihed til at sige det, der trænger sig mest på. Du kan sige det med dine helt egne ord eller med ord fra bønner, som du fx kan finde bag i salmebogen.

Gør det en forskel at bede?

Mennesker i alle religioner beder til deres Gud. Det er en måde at give udtryk for en tro. Mennesker har også altid vidst, at det ikke nødvendigvis går sådan, som man beder om. Alligevel bliver vi ved med at bede. Det gør vi, fordi det betyder noget for os selv at bede i forskellige livssituationer.

Når vi er lykkelige, kan vi gennem bønnen give vores glæde udtryk som taknemmelighed. Når vi er fortvivlede giver bønnen os et sprog, som kan hjælpe os med at sige det, der er svært at udtrykke.

Bønnen gør en forskel, fordi den hjælper os med gøre det lettere at bære det tunge, og den gør glæden og taknemmeligheden dybere. Bøn er også et udtryk for kærlighed, når vi beder for dem, vi holder af. Det er meget stærkt at få at vide, at nogen beder for mig

Skal man tro for at bede?

Mange danskere er på vagt overfor religiøst hykleri. Nogen siger, at man ikke må bede, hvis man ikke tror rigtigt eller aldrig går i kirke. Men det er ikke rigtigt. Alle kan bede, uanset hvor troende man selv mener, at man er. Hvis du føler trang til at bede, så bed.

Vores kirkefader Martin Luther fortæller, at han kunne føle sig helt tom og kold og være i tvivl om så meget, også troen. Men så bad han alligevel, og så kunne det ske, at han fik varme i hjerte og krop igen, og at troen kom sammen med bønnens ord. Bønnens ord kan altså komme før troen.

Daglig bøn?

Vaner kan være gode, også når det gælder bøn, for så er ordene os helt nær, når vi for alvor får brug for dem. Mange mennesker er vokset op med at bede fadervor eller en anden bøn ved sengetid.

Det er en god ide, fordi bønnen så dagligt minder os om en virkelighed, der er større end os selv. Hver dag løfter vi taget på vores liv og gør det højere. Det er det, der sker, når man bruger et religiøst sprog som fx bøn: Livet får flere dimensioner.
 

Kirsten Jørgensen, provst i Frederiksberg provsti