Kirketjeneren er i mange sammenhænge kirkens ansigt udadtil og den der møder folk, når de kommer til kirken. Arbejdet er kendetegnet ved et tæt samarbejde med de øvrige ansatte ved kirken, ligesom kontakten til de besøgende og brugerne af kirken udgør en stor del af arbejdet.
En kirketjener har typisk to overordnede arbejdsområder: Vedligeholdelse af kirkens bygninger og medvirken ved gudstjenester.
Vedligeholdelse indbefatter rengøring og småreparationer. Medvirken ved gudstjenester kan bestå i at ringe med kirkeklokkerne, forberede nadveren og tage sig af teknikken, eksempelvis ved at sørge for at mikrofoner og højttalere virker.
I kontakt med mange mennesker
Arbejdet som kirketjener er et fleksibelt arbejde og man kommer i kontakt med mange mennesker. Kirketjeneren møder både folk i forbindelse med fejring af livets mest glade øjeblikke som vielse og dåb, men man møder også folk i livets svære stunder, når der ved en begravelse skal tages afsked med et kært familiemedlem eller en nær ven.
Kirketjeneren kan også være involveret i forskellige aktiviteter, som finder sted i ugens løb, for eksempel madlavning til fællesspisninger eller indkøb.
Sådan bliver du kirketjener
Der kræves ingen specielle forudsætninger for at blive kirketjener.
Efter ansættelse skal man gennemgå et obligatorisk uddannelsesforløb på 5 uger. Den obligatoriske del skal gennemføres inden for de første to år af ansættelsen. Uddannelsen giver en række redskaber til hjælp og støtte i udførelsen af det daglige arbejde.
I forbindelse med uddannelsen vil man møde andre kirketjenere, der efterfølgende kan fungere som en del af kirketjenerens faglige netværk. Derudover er der mulighed for at følge en række efteruddannelsesmoduler. Læs mere om det her.
Se også folkekirkenspersonale.dks beskrivelse af jobbet som kirketjener.
Du kan læse mere på Danmarks Kirketjenerforenings hjemmeside.
