Faglig etikdebat på hospitalet
- om kontrol
Kontrol er et kernebegreb i sundhedsvæsenet. Den syge er udfordret på sin kontrol, og sundhedspersonalet må forsøge at opnå den højst mulige grad af kontrol i behandlingen.
Forholdet mellem sygdom og kontrol – og med den underliggende angst for døden – beskrives i folk&kirke 2019 blandt andet i artiklerne Hvad er der egentlig i vejen med at fejle?, Jeg er nødt til at have kontrol og Døden er en stor klump af ækel uoverskuelighed. Her er to forslag til, hvordan emnet kontrol kan være meningsfuldt for hospitalspræsten at tage op sammen med personalet.
Fælles frokostpause:
Etik i klinikken
Aftal med den kliniske specialist eller afdelingssygeplejersken, at du kigger forbi i 20 minutter i frokostpausen. Beskriv kort en case, og læg op til dialog med et par spørgsmål.
Case 1
En gammel dame går halvnøgen rundt ude på gangen i en åben slåbrok. I har selv travlt med jeres egne patienter.
- Spørgsmål 1: Er det vigtigt at tage notits af det? Hvorfor?
- Spørgsmål 2: Gør vi noget i situationen? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Spørgsmål 3: Hvad gør vi/hvordan gør vi det?
Perspektivering:
Formålet med dialogen er at pege på, at der egentlig er tale om kontroltab for begge parter, både for klinikerne, der er udfordret på kontrollen over deres tid, og for patienterne. Den gamle dames kontroltab er forbundet med et tab af værdighed, mens sygeplejerskernes tab af kontrol hænger sammen med deres professionsideal, som byder dem at drage omsorg for patienterne og ivaretage patienters værdighed.
Casen giver udtryk for et etisk dilemma og munder af samme grund ikke nødvendigvis ud i et løsningsforslag, men er en øvelse i at bevidstgøre hinanden om etikken i patientplejen og de vilkår, plejen indimellem må udøves under.
Case 2
En patient ligger slumrende i sin seng og vækkes ved, at to bioanalytikere roder rundt med en prøve. De taler sammen henover rullebordet uden at sige goddag eller forklare, hvad de er i gang med. Da patienten vågner, siger bioanalytikerne hastigt farvel og skynder sig videre.
- Spørgsmål 1: Hvad ser I i casen?
- Spørgsmål 2: Hvad betyder/indebærer bioanalytikernes tilgang i praksis i situationen? For patienten?
- Spørgsmål 3: Kan (og skal) vi gøre noget (anderledes), og hvorfor?
Perspektivering:
Kontrol betyder, at kontrol udøves – over nogen, og derfor hænger kontrol og menneskesyn sammen. I dette tilfælde betyder det, at bio-analytikerne ’tingsliggør’ patienten og gør vedkommende til en klinisk case; mennesket kommer til at træde i baggrunden - og tilbage er en patient, der skal behandles. Patienten er blevet et offer for klinikernes kontrol, men klinikerne er også selv ude af kontrol med deres tid og har svært ved at finde alternativer. Formålet med dialogen er at gøre klinikerne bevidste om, at lægerne og sygeplejerskerne selv hylder nogle værdier – og bærer et menneskesyn.
Målet er en dialog om, hvad det menneskesyn består af i enkelt dele - og hvordan det bedst iscenesættes i klinikkens daglige arbejde. Dialogen er en øvelse i til stadighed at bevidstgøre sig om det ansvar, der påhviler alle, der har med mennesker at gøre.
Faglig eftermiddag: Patienten i centrum
Den faglige eftermiddag finder sted i auditoriet, f.eks. fra 13-15.15. Planlæg arrangementet sammen med direktionen og/eller Klinisk Etisk Komite. Invitationer sendes ud via intranettet, og tilmelding sker til en sekretær i kommunikationsenheden eller direktionen. Arrangementet henvender sig til hele huset, men først og fremmest til sygeplejersker og læger.
Formålet med arrangementet er at pege på, at forestillingen om ”Patienten i centrum” har en kontroldimension. Hele udviklingen i det 20. århundrede har handlet om en stigende grad af kontrol på alle livets områder, ikke mindst på sundhedsområde – det behandlende personale på et hospital har og skal have kontrollen. Men patienten kan ikke være i centrum uden selv til en vis grad at have kontrol, og samtidig handler processen frem mod døden også om at give slip på forestillingen om kontrol.
Program
13.00-13.05: Hospitalsdirektør/overlæge og præst byder velkommen
13.05-13.20: En patient fortæller sin historie om at få udfordret sin fornemmelse af kontrol/om at føle sig overbelastet af behov for kontrol – og om hvad han eller hun har savnet fra sundhedspersonale i den forbindelse. Find inspiration i historien Jeg er nødt til at have kontrol og få evt. hjælp af klinikere til at finde tilsvarende historier.
13.20-13.30: En læge og en sygeplejerske fortæller kort, hvad de ser i casen
13.30-13.45: En afdelingssygeplejerske eller afdelingslæge giver sit perspektiv på patienten i centrum
13.45-14.05: Pause med kaffe og snak i grupper
14.05-14.10: Indledning af hospitalspræsten om menneskesyn i klinikken
14.10-14.40: Indlæg om menneskesyn af f.eks. en af teologerne Leif Andersen, Ulrik Nissen og Paul Leer-Salvesen eller filosoffen Morten Dige.
14.40-15.00: Meningsudveksling i plenum
15.00: Afrunding ved hospitalspræst, hospitalsdirektør eller overlæge