Konfirmander og fremtiden 2: Hvad er håb?

Ressourcebank

Af sognepræst Camilla Eriksen

Det har i mange år været umoderne at håbe og tro på fremtiden. Optimisme er lidt naivt; det er uncool at være entusiastisk i forhold til verden og dens fremtid. Det er en tendens, som bl.a. Kristian Leth har peget på i bogen HÅB fra 2018, og han undersøger, hvorfor det er sådan, og hvad det gør ved os.

Sådan en undersøgelse om håb bliver en belysning af, at alt i verden ikke er perfekt, siden vi har noget at håbe på – også selvom Leth selv ender et håbefuldt sted. Og dermed bliver det også en fortælling om mennesket som en begrænset størrelse, der ikke evner at tilrettelægge alting selv. Det er et godt emne at tage i konfirmandundervisningen. Hvad har vi at håbe på for vores fremtid, og hvad betyder det for os at have et håb. Folk&kirke 2022 er godt at læne sig op ad i arbejdet.

1. undervisningsgang: Begrebsafklaring af håb

Selve det at tale om håb er abstrakt. I samtalen om håb med unge mennesker er det nødvendigt at gøre samtalen mere konkret. Det kan vi gøre ved at definere håb ud fra de unges begrebsverden.

Kognitiv igangsætterøvelse
Lad konfirmanderne overveje:

Har håb en farve?
Hvis håb var et dyr, hvilket dyr ville det så minde om?
Lever håb i mørke eller lys?
Hvad vil håbet (det gode eller det onde?)
Kan man håbe og samtidig være ligeglad?

Håb har beslægtede ord, f.eks. ønsker, længsler, forventninger. Er der forskel?

Praktisk øvelse
Håb er et tidsligt begreb (fortid, nutid, fremtid). Håb er rettet mod fremtiden, for det kan ikke lade sig gøre at håbe om fortiden eller nutiden.

Dette illustreres ved at stille konfirmanderne på en lang række med ansigt i samme retning. Rækken er nutid – foran rækken ligger fremtiden – bag rækken er fortiden.

Bed konfirmanderne vende sig og kigge bagud.
Lad dem komme med bud på, hvad man gør, når man vil bringe fortiden frem til nutiden (huske, erindre, genopleve).
Lad dem give et par eksempler på noget, de husker de har gjort engang, på holdet, i klassen.

Derefter skal konfirmanderne vende sig mod fremtiden og give bud på samme spørgsmål: Hvad gør man, når man vil bringe fremtiden frem til nutiden (forventning, længsel, håb, tro).

Lad dem give et par eksempler på, hvilket forventninger de har til og for holdet, klassen. (Her kan det være nødvendigt at give rum for generthed og useriøse indfald, da talen om håb også er en form for afsløring af os selv).

Drøftelse af konkrete emner, hvor håbet er involveret:

Med inspiration i nutid og omverden, eksempelvis:

sygdomsbekæmpelse
sult og fattigdom
krig
klima
mistrivsel

Tag afsæt i Folk&Kirke. Lad fx konfirmanderne læse Vi har brug for drømmene, syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu (et essay om det, skribenten kalder anoreksiens paradoks) eller Rettet mod fremtiden, interviews med tre unges bud på fremtiden), og diskuter følgende:

Hvor er vi nu?
Hvordan så det ud engang (tror vi)?
Hvad håber vi på?
Er håbet realistisk?

2. undervisningsgang: Kristendom og håb

Repetition af sidste gangs iagttagelser samt genoptagelse af emnet:
Citer eller skriv følgende udsagn og ordsprog på en tavle, og lad konfirmanderne byde ind.

Håbet er det sidste, som dør
Hvor er der håb, er der liv
Håbet er lysegrønt
”Håb er det værste af alle onder, for det forlænger menneskets lidelser” (Nietzsche)
”At forholde sig forventende til det Godes Mulighed er at haabe" (Kierkegaard)

Tal om kristendom og håb:

Hvordan kom håb ind som en del af den kristne fortælling? Bevægelsen fra den jødiske frelserforestilling Messias til Jesus som Kristus:

Fra aktuel forventning om frelse fra denne verden, til et håb om frelse – engang (parusien, der udeblev)
Håbet bliver med tiden åndeliggjort – det handler om at trøste og fastholde udholdenhed
Det kristne håb blev til et håb på trods.

Bibelsteder:
Så bliver da tro, håb og kærlighed – disse tre. Men størst af dem er kærligheden (1. Kor. 13

Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. (Rom. 8)

Generel, fælles drøftelse af følgende udsagn:

Er det dumt, svagt og naivt at håbe?
Hvad sker der, når vi holder op med at håbe.
Hvad kan håbet?
Er det nok at håbe?
Kan man tage håbet fra et andet menneske?
Må man tage håbet fra et andet menneske?

Øvelse:
Tro er fast tillid til det, det håbes på, står der i Hebræerbrevet kapitel 11.
Sig trosbekendelsen og erstat "Vi tror på" med "Vi håber på".

Er der forskel?

Kreativ øvelse: Hvad håber du selv på?

Lad konfirmanderne overveje deres håb – alle dem, som de har.

Skriv med whiteboardtusch på sognehusets vinduer.

Klip hvide duer og hæng på en gren. Et håb pr. due

Klip lysegrønne blade og hæng på en gren. Et håb pr. blad

Lav små malerier med håbefulde udsagn og illustrationer (10x10 cm) (remedier indkøbes og er klar)