Fortsæt til hovedindholdet

Tidslinje: Fra partnere til ægtefolk

Vielse af par af samme køn

Folkekirkens vielsesritual for par af samme køn blev vedtaget i juni 2012 efter mange års forudgående debat. Bliv klogere på forløbet i grafikkerne herunder.

Stigende tilslutning

I løbet af de 15 år mellem indførelsen af den "gudstjenestelige markering" af et registreret partnerskab i 1997, og frem til loven bliver gennemført i 2012, kan man se en gennemgående stigning i støtten til, at par af samme køn kan blive viet i kirken. Det gælder både internt i folkekirken, blandt politikerne, men også blandt den brede befolkning.

I tre undersøgelser lavet af Jyllandsposten i perioden fra midten af 00'erne til starten af 10’erne, kan man således få en fornemmelse af udviklingen i folks holdning til spørgsmålet. I 2004 mente 55 %, at par af samme køn skulle kunne vies i folkekirken. I 2009 var andelen steget til 60 % og i 2011 var det hele 75,8 %. 

LÆS MERE: Hvert fjerde homoseksuelle par vælger kirkebryllup 

Hvorfor kan præster sige nej? 

Da lovændringen blev vedtaget tilbage i 2012, blev den vedtaget med en note om, at præster, som af teologiske grunde ikke kan vie homoseksuelle, kan afvise at bruge ritualet og dermed sige nej til at vie et par af samme køn. Hvis den præst, man har henvendt sig til for at aftale bryllup, ikke selv vil foretage vielsen, bliver man henvist til en anden præst. 

LÆS MERE: Efter 22 års venten blev Stig og Steen ægtefolk

Fakta

Om ritualet

Et bryllup for to af samme køn foregår næsten som et bryllup for en mand og en kvinde. Højtideligheden i kirken indeholder altså salmer, bibellæsninger, velsignelsen og præstens tale til brudeparret. Den væsentligste forskel er, at der ved vielse af et par af samme køn anvendes et ritual, hvor blandt andet ordene ægtemand og ægtehustru er erstattet med ordet ægtefæller

 

Du kan læse ritualet her.