Et bryllup for to af samme køn foregår næsten som et bryllup for mand og kvinde. Højtideligheden i kirken indeholder altså salmer, bibellæsninger, velsignelsen og præstens tale til brudeparret. Forskellen er især, at der ved vielse af et par af samme køn anvendes et ritual, hvor blandt andet ordene ægtemand og ægtehustru er erstattet med ordet ægtefæller. Du kan læse ritualet her.
LÆS MERE: Sådan foregår et bryllup
Vielse af par af samme køn blev indført i 2012 i folkekirken som en af de første kirker i verden. Den blev vedtaget med mulighed for, at de præster, som ikke kan stå inde for ordningen, har frihed til at sige nej til at foretage vielsen. Hvis den præst, man har henvendt sig til for at aftale bryllup, ikke selv vil foretage vielsen, bliver man henvist til en anden præst.
Par af samme køn har altså samme adgang til vielse som par af to køn. Det vil sige, at den ene af parret skal være medlem, og parret har ret til at blive viet i kirker, det har en tilknytning til.
Lovændring fra 2012, som gav folkekirken mulighed for at vie par af samme køn, ændrede også betegnelsen 'registreret partnerskab' til 'ægteskab'. Hvis man efter ordningen fra før 2012 er 'registreret partner' og ønsker at blive registreret som ægtefæller i Personregistret, kan man gå på borger.dk og søge om det.
EKSTERNT LINK: Omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab
I vielsesritualet til par af samme køn er ordene 'ægtemand' og 'ægtehustru' erstattet med ordet 'ægtefælle.'
Præsten kan sige nej – hvad gør I?
I det autoriserede ritual er tilføjet en note om, at præster af teologiske grunde kan afvise at bruge ritualet. Det betyder, at en præst kan sige nej til at vie et par af samme køn.
Hvis en præst siger nej til at forestå en vielse eller en kirkelig velsignelse af et par af samme køn, vil provsten finde en anden præst, som kan forestå vielsen.
Selvom den lokale sognepræst afviser at forestå vielsen, har parret stadig ret til at blive viet i deres egen sognekirke. Kontakt din lokale kirke for vejledning.