Konkurrence gør unge mere ensomme

En tredjedel af alle unge føler sig ensomme indimellem, viser ny undersøgelse. Konkurrencestaten er medvirkende til, at flere unge føler sig ensomme, fordi fællesskabsfølelsen ryger, mener filosof.

Da Jeanne Andersson gik i folkeskole havde hun masser af venner, som hun var sammen med efter skole. Men noget ændrede sig, da hun begyndte i gymnasiet. Hun mistede kontakten med vennerne fra folkeskolen, og de nye klassekammerater dannede grupper med det samme, som hun ikke kom med i. Der kunne gå flere dage, hvor hun ikke havde social kontakt med nogen fra klassen.

Når klassekammeraterne tog ned i byen efter skole eller holdt fester, tog Jeanne hjem. Da hun blev 18 år flyttede hun hjemmefra, så det var en tom lejlighed, der mødte hende.

Hun spiste frokost i klasselokalet. Hvis der sad andre i lokalet, sad hun med sin computer eller telefon foran sig, så det ikke skulle se alt for alene ud. Fraværet steg. Fordi hun ikke snakkede med nogen, forsvandt lysten til at møde op.

Jeanne Andersson er langt fra den eneste unge, der har oplevet ensomheden.

En undersøgelse foretaget af Userneeds for folkekirken.dk viser, at 9,7 procent af danskerne ofte eller meget ofte føler sig ensomme. De unge er hårdere ramt; 33,5 procent af de unge føler sig ensomme engang imellem. Den primære grund til at føle sig ensom er, at man ikke føler, man har stærke venskaber, svarer 38,5 procent af de unge, der føler sig ensomme indimellem.

Konkurrencestaten er en af årsagerne, mener flere eksperter. Ifølge lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Søren Juul viser antallet af ensomme, at de unge er pressede af samfundets krav.

- Tallene bekræfter, at det i allerhøjeste grad er de unge, der føler sig pressede af alverdens krav om fleksibilitet, omstillingsevne og så videre. Det tyder på, at konkurrencen har bredt sig til alle sider af livet. For at kunne være sammen med sine venner, skal man også være i stand til at præstere, siger sociolog Søren Juul.

Ensomhed bliver et samfundsproblem, fordi det presser samfundet, når mange er ensomme og derved har det skidt.

- Der er en risiko for, at sammenhængskraften i samfundet bliver svækket, hvis der er nogle unge, der ikke lykkes. De unge føler sig pressede og er bange for at blive ekskluderede. Hvis nogle af dem ender med at bukke under for det pres, kan det give problemer for både dem og samfundet, siger Søren Juul.

Det er vigtigt at skelne mellem ensomhed og alenehed, for at forstå, hvorfor ensomhed er et samfundsanliggende. Man kan sagtens være alene og nyde det, og man kan være ensom blandt mennesker. Ensomhed er en kompleks størrelse, der ofte går hånd i hånd med andre problemer, siger psykolog og ensomhedsforsker Mathias Lasgaard.

- Der er en stærk sammenhæng mellem ensomhed og lavt selvværd og mellem ensomhed og tegn på depression. Det er både hønen og ægget; det lave selvværd kan være anledning til, at man trækker sig socialt og marginaliserer sig, og følelsen af ensomhed kan være med til at forstærke det lave selvværd. Det samme gælder depressive tendenser, siger Mathias Lasgaard.

Tager vi et kort øjeblik de samfundsøkonomiske briller på, er ensomhed en dårlig forretning, fordi folk, der har depressive tendenser og generelt har det skidt, oftere er sygemeldt eller står helt udenfor arbejdsmarkedet.

Men ensomhed påvirker ikke bare samfundet, samfundet påvirker også ensomheden blandt mennesker.

Undersøgelser af SFI viser, at unge i dag er mere lydige, ryger mindre, er mindre voldelige, tager færre stoffer og dyrker mere motion. 

- Det tegner et billede af, at unge er blevet mere pligtopfyldende. Sætter man det ind i en konkurrencestatssamfund, er de unge begyndt at stræbe meget tidligere. Det er det samme, jeg hører, når jeg taler med unge, siger Olav Hesseldahl.

Og det er ikke bare et par unge, Olav Hesseldahl taler med, men mange. Ungdomsbureauet laver workshops, står bag Ungdommens Folkemøde og har udgivet flere bøger om, med og af unge.

En af bøgerne har fået den lange titel: ’Jeg drømmer om en tid hvor alle de ting jeg godt kan lide at lave ikke føles som skyldsprovokerende overspringshandlinger i det langsigtede projekt som er min tilværelse’. Titlen stammer fra en dagbog skrevet på Roskilde Festival, og den rammer direkte ind i konkurrencesamfundet.

Det er nærmest blevet skamfyldt at tage et tredje sabbatår, selvom man ikke er på kontanthjælp, men arbejder eller rejser verden rundt, siger Olav Hesseldahl.

Vi kan ikke bare lige skille os af med konkurrencestaten. Olav Hesseldahl sammenligner det med klimaforandringerne, som han ikke bryder sig om, men som stadig sker.

- Konkurrencestaten er en naturtilstand, der har indfundet sig i det danske folk. Noget tyder på, at den ikke gør det godt, særligt for unge, siger han.

Og selvom mange unge føler sig ensomme, er der også mange unge, der ikke gør. Ikke alle fællesskaber er væk.

- Vi har stadig de gamle bastioner, hvor unge traditionelt har fundet fælleskaber. Det kan være folkekirken og traditionelle foreninger som spejderbevægelsen. Der er nogle fællesskaber, som stadig gør en formidabel indsats for at bekæmpe ensomhed, siger Olav Hesseldahl.

De ’gamle bastioner’ kan dog gøre mere, mener han:

- Vi skal have drømmefangere, der kan gribe den ungdommelige dej. Og så skal foreningerne slå koldt vand i blodet i stedet for at møde de unge med voksenbureaukrati og tænke, om unge er potentielle medlemmer af en bestyrelse. Lur mig, om de ikke skal fatte interesse om de ting, der også er nødvendige med tiden, siger Olav Hesseldahl.

Mødesteder for ensomme unge gør også et vigtigt arbejde, mener Mathias Lasgaard. For har man været ensom i flere år, kan man have brug for at øve sig på det sociale. Samtidig kan det være en fordel for unge, at man for eksempel kommer på efterskole eller begynder på en ny uddannelse.

- Ungdomslivet tilbyder nogle skift på tværs af arenaer, hvor man kan få nye relationer. Det kan dog være svært at navigere i det, hvis man har længe har følt sig ensom siger Mathias Lasgaard.

For Jeanne Andersson var det netop et skifte i omgivelserne, der fik hende ud af ensomheden. 

- Jeg tog et år fri, hvor jeg arbejdede som pædagog i en børnehave, og her oplevede jeg virkelig følelsen af at være en del af noget, at være en del af en gruppe mennesker, der gerne vil have mig der og snakkede med mig. Jeg fik følelsen af at høre til et sted, og den fortsatte, da jeg startede mit nuværende studie for snart to et halvt år siden. Da jeg begyndte på det og begyndte på noget, der interesserede mig.

I dag er Jeanne 24 år og læser til pædagog. Ved siden af studierne er hun frivillig i KOMsammen i Holbæk, hvor hun og andre frivillige mødes mandag aften og laver aktiviteter med ensomme unge.