Sorggrupper bliver endnu vigtigere i coronatid
Mennesker i sorg er i forvejen isolerede og kan derfor have det ekstra svært, når alle skal holde afstand fra hinanden, siger sorggruppeleder.
Folkekirkens sorggrupper må for tiden enten holde pause eller fortsætte på alternative måder. Det sker blandt andet via telefonopkald, sms’er eller med gruppemøder på video. Modelfoto: Rune Hansen
Nanna Rønnov Johansen
Hver torsdag mødes 26-årige Katrine Boberg Knudsen med sin sorggruppe. For tiden er det dog ret anderledes end normalt, for mens gruppen ikke må holde fysiske møder, har de fundet en løsning med at tale sammen på videoopkald.
Hun har siden starten været åben over for, at de måtte prøve at mødes på en digital måde, men hun savner alligevel fællesskabet ved at sidde side om side i Brorsons Kirke.
- Det betyder helt klart noget, at vi ikke har den fysiske del for tiden. Det fjerner den intimitet, vi normalt har. Jeg kan ikke mærke de andre i rummet eller lægge en hånd på skulderen, når nogen bliver ked af det, siger Katrine Boberg Knudsen.
På billedet sidder en yngre Katrine Boberg Knudsen med sin mor, som hun mistede meget pludseligt sidste sommer. Hun har gået i sorggruppe i Brorsons Kirke siden januar.
Folk i sorg er i forvejen isolerede
Idéen med at mødes på video kommer fra Nicolaj Stubbe Hørlyck, der er sorggruppeleder i Brorsons Kirke. Han mener, det er endnu mere brug for sorggruppen, nu hvor alle skal holde afstand fra hinanden.
- Når man er i sorg og i forvejen har svært ved at finde nogle at dele sine tanker med, bliver det ekstra svært, at vi rent faktisk ikke må være sammen med andre mennesker, fortæller han.
Mange af sorggruppens deltagere oplever, at det at være i sorg i forvejen er en form for isolation, fordi man går alene med sine følelser. Hvis man så bor alene, bliver man dobbelt isoleret. Derfor holder han fast i sorggruppearbejdet og kan også mærke på deltagerne, at de er rigtig glade for det.
LÆS MERE: Kirker skal støtte corona-isolerede
Sorggruppen gør en forskel
Katrine Boberg Knudsen besluttede sig for at gå i sorggruppe, fordi hun sidste sommer mistede sin mor meget pludseligt. For hende er møderne en mulighed for at tale med andre, som forstår hende, og som hun kan spejle sig i.
- Man kan snakke med sine venner, men de siger oftest selv: ”Jeg kan kun prøve at sætte mig ind i det.” Og der møder du i sorggruppen nogle mennesker, som netop kan sætte sig ind i det. Det gør for mig en ret stor forskel, siger hun.
Hun glæder sig til at kunne se de andre igen, hvor det ikke er på en computerskærm. Selvom gruppen har sidste mødedag om en uge, har de aftalt at mødes fysisk alle sammen, når det kan lade sig gøre, og afslutte det rigtigt.