Fortsæt til hovedindholdet
23. september 2020

Folkekirkens valg gik langsomt, men var også rørende

I Aarhus Domkirke tog det næsten fire timer at vælge nye medlemmer til menighedsrådet. Men det var dejligt at lytte til alle kandidaterne, fortæller menighedsrådsformanden.

I år var det første gang, folkekirken skulle gennemføre menighedsrådsvalg på en ny måde, hvor mange personer skulle mødes til valgforsamlinger.

Nanna Rønnov Johansen

Da der for en uges tid siden skulle findes nye medlemmer til folkekirkens knap 1700 menighedsråd, der hver især udgør de lokale kirkers ledelse, var det første gang, at valget foregik på en ny måde.

Alle kirker skulle nemlig holde en offentlig valgforsamling, hvor interesserede kandidater kunne stille op og præsentere sig selv, hvorefter der var en skriftlig afstemning.

- Det gik rigtig godt. Vi fik alle de medlemmer og stedfortrædere, vi skulle, så det var fuldstændig perfekt, siger Ulla Skaarenborg, der er formand for menighedsrådet i Aarhus Domkirke, hvor de skulle vælge 15 medlemmer.

LÆS MERE: Ny valgform skal styrke demokratiet i folkekirken

Rørende at lytte til kandidaterne

En god oplevelse for hende var, at alle kandidater fortalte om deres motivation for at stille op. Blandt andet var nogle meget engagerede i socialt arbejde med udsatte, og nu ville de gerne hjælpe til med kirkens sociale initiativer.

- Vi hørte meget personlige beretninger om deres sociale engagement. Det var virkelig rørende at høre folks begrundelser for at ville yde et stykke arbejde i menighedsrådet til gavn for kirken. Det var meget dejligt, fortæller Ulla Skaarenborg.

LÆS MERE: Nyt medlem af menighedsrådet: Vigtigt at give kirken en chance

Fakta

Hvad laver menighedsrådet?

Alle kirker har et menighedsråd. Det er kirkens lokale ledelse, der administrerer kirken og kirkegården, ansætter medarbejdere og styrer økonomien.

 

Menighedsrådet planlægger også, hvilke aktiviteter der skal være i kirken - koncerter, drop in-dåb, legestue, flygtningecafé, voksenundervisning, sorggrupper, ungdomsgudstjenester og mange andre ting.

 

Et menighedsråd bliver som udgangspunkt valgt for en fireårig periode og består af 6-15 medlemmer alt efter sognets størrelse. Kirkens præster er faste medlemmer af menighedsrådet.

 

Der er lidt færre end 1.700 menighedsråd i hele landet.

Tog lang tid

Valgaftenen blev dog noget langtrukken. Fordi Aarhus Domkirke skulle finde 15 medlemmer, var der mange kandidater, og præsentationsrunden tog derfor lang tid.

Med 52 fremmødte, som afgav deres stemme på otte kandidater hver og lige så mange stedfortrædere, gav det desuden nogle lange pauser, da stemmerne blev talt op. Derfor endte valget med at vare næsten fire timer.

- Skal valget holdes på samme måde om fire år, så tror jeg, vi skal have en orgelkoncert eller noget underholdning i pausen. Det trak lidt tænder ud på folk, fortæller Ulla Skaarenborg.

LÆS MERE: Kirker holder menighedsrådsvalg på forsvarlig vis

Mere åbent valg

Ved valget i domkirken var de fleste kandidater nogle, som menighedsrådet havde talt med i forvejen og opfordret til at stille op.

Men der var også enkelte, som kom ind fra højre – folk, der er kommet i kirken i mange år og nu har lyst til at engagere sig i menighedsrådets arbejde. Det var ifølge menighedsrådsformanden en fordel ved den nye måde at holde valg på:

- Jeg kan godt lide den her form, fordi den giver mulighed for, at man kan komme og stille op på selve mødet, når man har udfyldt samtykkeerklæringen til opstilling som kandidat, siger Ulla Skaarenborg.

Førhen har kandidater til menighedsrådet skullet finde sammen og lave en liste, ligesom man kender fra eksempelvis Folketingsvalg. Men i år var første gang, at valget blev holdt på en måde, hvor folk komme ind fra gaden og stille op.