Ny valgform skal styrke demokratiet i folkekirken
Alle folkekirkens medlemmer skal have lige mulighed for at stille op og blive valgt til menighedsrådet, som er den lokale kirkes ledelse. Derfor foregår menighedsrådsvalget på en ny måde i år.
Nanna Rønnov Johansen
Tirsdag aften skal vi stemme om, hvem der skal have de vigtige pladser i kirkernes knap 1700 menighedsråd de næste fire år.
Som noget nyt foregår det landet over på valgforsamlinger i de lokale kirker. På den måde får alle medlemmer af folkekirken mulighed for at prøve deres mandat.
- Med den nye valgform sikrer vi, at der er nogle ordentlige procedurer om valgets afvikling, blandt andet at vi gennemfører en hemmelig afstemning mellem kandidaterne, og at både nuværende menighedsrådsmedlemmer og nye kandidater har lige adgang til at stille op og blive valgt, siger Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Opgør med tidligere valgform
Den nye valgform er ment som løsningen på et demokratisk problem, der med tiden havde udviklet sig, hvor langt de fleste menighedsråd i praksis blev valgt på såkaldte aftalevalg.
- Tidligere kunne det siddende menighedsråd nøjes med at opstille en liste. Hvis der ikke var andre, der organiserede sig og kom med en anden liste, så kunne menighedsrådet reelt være selvsupplerende, fortæller Søren Abildgaard.
I 2016 var det kun 52 menighedsråd, der blev valgt ved afstemning, mens valget af de resterende 1647 menighedsråd foregik som aftalevalg, hvor der kun var én liste at stemme på.
LÆS MERE: Menighedsrådet - det lille nærdemokrati med den store indflydelse
Få indflydelse på din kirke
Menighedsrådsvalget er for alle medlemmer af folkekirken, uanset om man bruger kirken hver måned eller en gang om året.
Ifølge Søren Abildgaard er der flere gode grunde til at møde op i sin lokale kirke til valgforsamling tirsdag aften:
- Man bliver præsenteret for menighedsrådets arbejde og nogle af de overvejelser, der er om det lokale kirkelivs retning. Man kan måske ligefrem blive inspireret til at stille op, fordi man vil have indflydelse på, hvordan kirken skal spille sammen med lokalsamfundet, eller fordi man har en holdning til, hvordan gudstjenesten kan være mere relevant og vedkommende, eller fordi man har forslag til aktiviteter i kirken.