Biskop: Da regeringen afskaffede bededag, sneg den en ændring af grundloven ind ad bagdøren
Afskaffelsen af bededagen rokker ved forholdet mellem kirke og stat, mener landets biskopper. Derfor afholder de dagen før store bededag konference på Christiansborg, hvor konsekvenserne skal undersøges.
Biskopperne havde 20. januar møde med daværende kirkeminister, Louise Schack Elholm, hvor de understregede, at hele processen om afskaffelse af store bededag er et uhørt statsligt indgreb med mangel på samtale med folkekirkens parter. Foto: Ulla Haahr
PRESSEMEDDELELSE
Det er selveste Grundloven, der er til diskussion, når Christiansborg dagen før den afskaffede bededag, 25. april 2024, slår dørene op til en heldagskonference om forholdet mellem kirke og stat.
For Københavns Biskop, Peter Skov-Jakobsen, der er medarrangør af konferencen, har det aldrig været selve afskaffelsen af en helligdag, der var det centrale. Det var derimod den magtforskydning i statens favør, som regeringen fik sneget ind ad bagdøren ved at omfortolke §4 i grundloven.
En paragraf, der sørger for balance i forholdet mellem kirke og stat, og som hidtil har betrygget biskoppen i, at vi i Danmark ikke har en statskirke, som under enevælden, men derimod en folkekirke. Sådan er det ikke mere, mener han:
- Hvis nogen i dag ville spørge mig om religionsfriheden i folkekirken, har jeg for et år siden lært, at vi ikke længere er beskyttet af grundloven, for den demokratiske tradition jeg er født ind i, og som jeg har tillært mig og påskønnet, blev brudt, siger Peter Skov-Jakobsen.
I forbindelse med afskaffelsen af bededagen argumenterede regeringen med, at man godt kan blande sig i folkekirkens indre anliggender, fordi man tidligere har gjort det med indførelse af vielser af mennesker med samme køn.
Men den vurdering hviler ifølge biskopperne på en forkert antagelse, der er helt central: I tilfældet med indførelse af vielse af par af samme køn, var det et indgreb fra staten, som var til kirkens eget bedste. Det var ikke statens projekt, men kirkens projekt, der hvilede på en årelang debat, hvor alle kirkens parter var inddraget. Dette var i overensstemmelse med grundlovens §4, der siger, at staten skal understøtte kirken.
Men ved afskaffelsen af store bededag argumenterede regeringen med, at staten manglede penge til krigsmateriel. Altså var det et indgreb for statens skyld, og uden at kirkens parter var involveret, og det er ifølge biskopperne ikke i overensstemmelse med ånden i grundlovens §4.
Grundloven er med andre ord til fortolkning i statens favør, mener landets biskopper, og det er konsekvenserne af denne magtforskydning, der undersøges ved konferencen.