Bispemøde: Markant indgreb i folkekirkens tradition at sløjfe bededag
Regeringens forslag om at afskaffe store bededag som helligdag er et markant indgreb i folkekirkens anliggender, udtaler biskopperne efter årets første bispemøde.
Andreas Lindbjerg Nielsen
Folkekirkens biskopper har netop været samlet til bispemøde i København. Det resulterede blandt andet i, at der i dag blev sendt en fælles udtalelse til kirkeminister Louise Schack Elholm (V) og kirkeministeriet angående regeringens forslag om at fjerne store bededag som helligdag.
LÆS MERE: Biskoppernes udtalelse til ministeren om store bededag
I udtalelsen henstiller biskopperne til, at indre kirkelige anliggender "ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget". Ifølge Grundlovens §4, er folkekirkens helligdage forbundet med fridage, og da bededagen er indeholdt i Den Danske Alterbog, autoriseret ved kongelig resolution (1992), mener biskopperne, at det er naturligt at fastholde denne dag som helligdag.
- Siden den gennemgribende helligdagsreform i 1770 har den evangelisk-lutherske kirkes helligdage været fastlagt som nu med meget få justeringer. Der er derfor tale om et markant indgreb i folkekirkens tradition, når regeringen foreslår en ophævelse af Bededag som helligdag, lyder det i udtalelsen.
Opfordrer til fokus på fred og forsoning
På baggrund af den urolige verdenssituation vil biskopperne i år opfordre menighederne til i særdeleshed at fokusere på fred og forsoning i forbindelse med bededagen.
Det fremgår også af udtalelsen, at helligdagene er vigtige for både den kristne forkyndelse og sammenhængskraften i samfundet:
- Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskopperne finder det derfor beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag.
Desuden vækker sammenkædningen af afskaffelse af en helligdag og øgede forsvarsbudgetter undren.
Du kan læse hele udtalelsen her.
Hjælp til veteraner og pårørende
Der blev også drøftet andre ting på bispemødet. For eksempel det nyere projekt Folkekirke og Forsvar, som kort sagt handler om at støtte folkekirkens præster, kirkeligt ansatte og menighedsråd i arbejdet med veteraner og deres pårørende.
Folkekirke og Forsvar har en ambition om at få civilsamfundet, offentlige (fx skoler) og private aktører til at indgå i et samarbejde om at udvikle innovative og langsigtede sociale løsninger på en kollektiv samfundsmæssig opgave.
Behovet for Folkekirke og Forsvar er opstået, da værnspræsterne ønsker at prioritere den nødvendige opgave over for veteraner og deres familier. Desuden er det nødvendigt at klæde præster, kirkefunktionærer og menigheder på til opgaven, da de færreste i dag har et kendskab til Forsvaret.
På dagsordenen til bispemødet var også liturgiprojektet, Sjælesorg på Nettet, præstemangel mm.