Download Martin Luthers "95 teser mod Afladen"
- i ny oversættelse ved Thomas Reinholdt Rasmussen.
Det gav genlyd i hele Europa, da munken Martin
Luther i 1517 udgav dette skrift, hvor han rettede en
hård kritik mod den handel med afladsbreve, som var blomstret op i løbet af senmiddelalderen.
Gud tilgiver synder gratis
Imod afladshandlen indvendte Luther, at Paven ikke kan sælge syndstilgivelse, for han har ikke har magt til at tilgive synder. Det har kun Gud.
- Tese 6. Paven kan ikke eftergive nogen skyld, men kan kun erklære og fastslå, at den er eftergivet af Gud.
Derfor mente Luther, at afladsbreve var unødvendige, for man kan ikke købe sig til Guds nåde. Den gives altid gratis:
- Tese 36. Enhver kristen, som ret er knust, har fuld syndernes forladelse af straf og skyld, for den gives også uden afladsbreve.
Uddrag af den tyske udgave af teserne
Giv pengene til de fattige i stedet
Luther leverede også en social kritik af afladshandelen, idet han opfordrede til, at man gav penge til de fattige i stedet for at ødsle dem bort på unyttige afladsbreve.
- Tese 43. Man skal lære de kristne: at man tjener de fattige bedre ved at give til dem eller låne til dem, end at købe aflad.
Afladshandel tillader rige mennesker at købe sig ud af Skærsilden, mens de fattige må udstå deres straf. Luther mente, at det stemte dårligt overens med den kristne tro på, at Guds kærlighed er altomfattende og gives gratis til enhver:
- Tese 84. Hvad er det for en ny fromhed hos Gud og Paven, at de tillader et ufromt og ukærligt menneske for penge at udfri en from sjæl, som er elsket af Gud, når de ikke tillader den samme fromme og elskede sjæl at blive udfriet af kærlighed alene?
Eftervirkninger
Den katolske kirke blev med Luthers
teser udfordret ikke blot teologisk, men også økonomisk, idet
afladshandelen faldt drastisk efter udgivelsen af teserne. Kirken tog
følgelig Luther meget alvorlig, og der blev indledt en kættersag mod
ham, som endte med, at han i 1521 blev bandlyst af kirken.
Download Martin Luthers "95 teser mod Afladen"
- i ny oversættelse ved Thomas Reinholdt Rasmussen.