Fortsæt til hovedindholdet

Nyt fra folkeuniversitetet

A.P. Møller Fonden har bevilget 7 millioner kr. til en landsdækkende folkeoplysende indsats med Folkeuniversitetet i Aarhus (FUA) som operatør. FUA fokuserer på de nedenfor nævnte projekter.

95 moderne teser - 10 samtalesaloner

Gennem en række samtalesaloner diskuteres, hvilke nye teser, der skal formuleres, hvis samfundet skulle reformeres i dag. En forsker introducerer Luthers teser og deres betydning. Teser indsamles løbende, men slutter af med en folkelig begivenhed, hvor teser slås op på døre i hele landet 31. oktober 2017. 

Reformationen i ungdomsuddannelserne

Undervisningsmagasin på minimum 36 sider, som udsendes i mere end 50.000 eksemplarer til gymnasier i hele Danmark. Der arbejdes på at udarbejde undervisningsmateriale i form af konkrete forløb i fagene dansk, historie, filosofi, samfundsfag, AT m.m

Forskerturné i 35 byer

Denne landsdækkende er meget omfattende, og de konkrete forelæsninger underbygges af forskningsbaseret oplysningsmateriale, som trykkes i ca. 820.000 folkeuniversitetsprogrammer i udvalgte områder over hele landet.

Reformationen Live

Et live-magasin om reformationen med bidrag fra forskere, forfattere, tegnere, musikere og mange andre. Forestillingerne består af 15 "artikler" á 5-15 min. varighed. Reformationen Live spilles i sin fulde udstrækning på fem større scener. Derefter tager den på turné til gymnasier og Folkeuniversitetets afdelinger i hele landet. Kontakt: projektleder Anne Engedal på aen@fuau.dk 

Historiske talkshows med Luther

Talkshowets første akt byder på Martin Luther spillet af en skuespiller i fuld historisk kostumering, som sættes i den varme stol og bliver interviewet. I  andet akt indtager forskere scenen til debat og nye vinkler på Luther. Forestillingen vil udfolde Luthers liv og indflydelse og byde på en blanding af underholdning og viden. Der spilles min. 4 forestillinger i landets større byer. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet