Fællesskabet af protestantiske kirker i Europa
(GEKE) har udnævnt et antal særligt markante reformationsbyer.
Blandt dem er Haderslev, der nu kan kalde sig Reformationsstadt
Europas. I Haderslev har en lokal sølvsmed i øvrigt produceret
smukke smykker med udgangspunkt i Luther-rosen. Se nærmere herom på
Haderslev Stifts hjemmeside.
Viborg kommer til at indgå i
karavanen med de vigtigste reformationsbyer i Europa, de såkaldte
Reformatorische Stationenwege – med et 36 timer langt
arrangement i foråret 2017.
Global, digital Luther-studiekreds
Mere end 1500 mennesker fra hele verden deltager i en digital studiekreds, hvor man læser og diskuterer Luthers hovedskrifter med et nyt afsnit hver uge. For tiden er man i gang med Om et kristenmenneskes frihed. Den er åben for yderligere deltagelse på www.lutherreadingchallenge.org. En af deltagerne forklarer, at han læser Luther, fordi han er så ”herligt irrelevant og uærbødig”.