Fortsæt til hovedindholdet

Velsignelse

Ordet velsignelse kommer af de to latinske ord: vel (godt) og signum (tegn), og betyder altså et godt tegn. I kirkens mest brugte velsignelse siges det, at Gud ser mennesket ansigt til ansigt og giver det sin fred.

Præst i præstekjole foran alter velsigner med hænderne løftede

Den aronitiske velsignelse

Den velsignelse, som bruges mest i kirken, står i Bibelen i Fjerde Mosebog kapitel seks. Den lyder:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred! 

Den apostolske velsignelse

En anden velsignelse, som indgår i gudstjenesten, kaldes den apostolske, fordi den stammer fra en af apostlene, nemlig Paulus' andet brev til Korintherne kapitel 13 vers 13:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle!