Det var med lige dele sorg og desperation, da Damian mødte op hos præst Preben Kok i efteråret 2020 for at få en sjælesorgssamtale. En hjertesorg over at have mistet den kvinde, som han beskriver som “the one”. Og en desperation efter at opleve lindring for smerten.
- Jeg tror, jeg ser præster som menneskehedens psykologer og sjælehyrder. Jeg er ikke selv troende, men præsterne har haft den rolle igennem historien, og den moderne psykologi kører mere på Freud og Jung, og det kan jeg ikke bruge til noget i min situation, men en præst kan lytte, siger Damian.
Det, Damian havde brug for at dele, handler om den kvinde og det kærlighedsforhold, som han har mistet. “En kærlighedskrise af den slemme slags”. Sådan beskriver Damian selv, hvordan han har haft det siden bruddet. Det startede ellers vildt romantisk. Det var til en Depeche Mode fest i Aarhus.
- Jeg var kort tid inden gået fra en kæreste, og jeg skulle i hvert fald ikke involvere mig romantisk med nogen som helst foreløbig. Men så dukker det her menneske op. Og lige til nummeret ‘World in my eyes’ kigger vi ind i hinandens øjne, og så er jeg solgt. Hun er gudesmuk, hun har de smukkeste øjne, der er et underligt lys omkring hende, og vi danser i fire timer. Vi siger farvel, men da jeg er ved at gå, kigger jeg på en kammerat og siger “vent lige”. Så stormer jeg op til hende, mens hun er på vej væk, jeg kysser hende på munden og får hendes telefonnummer. Da jeg senere er på vej hjem, var jeg ikke engang nået fra midtbyen ud til Ringgaden, før jeg måtte indse, at jeg var smaskforelsket. Ramt af lynet. Faktisk skræmte det mig. Hun var – og er – den puslespilsbrik, der manglede i mit hjerte.
Damian og drømmekvinden er sammen i tre og et halvt år, og selvom kærligheden forbliver stærk og brusende, så begynder problemerne at melde sig. Damian har en oplevelse af, at de ikke investerer lige meget i parforholdet, og han bliver ofte ked af det. De går fra hinanden, finder sammen igen, men det svære forbliver imellem dem. Da det når til et punkt, hvor Damian synes, at det er overvejende hårdt og pinefuldt, kaster han håndklædet i ringen og vælger at afslutte forholdet. Han er helt knust. Og det er han også, da han møder Preben Kok.
Preben Kok har i flere årtier været hospitalspræst på Vejle Sygehus, og han har haft utallige sjælesorgssamtaler – også udenfor hospitalet. Problemer i kærlighedsforhold dukker op i flere sammenhænge, også hos patienter, deres pårørende og hospitalspersonale, som Preben Kok som sygehuspræst også giver sjælesorg.
Præsten mener ikke, at kristendommen siger noget specifikt om brudte kærlighedsforhold, men den siger noget specifikt til ethvert menneske, uanset hvilken situation, vi er i.
- Det, som Gud kan sige til ethvert menneske, er, at “selv hvis ikke noget menneske i verden elsker dig, så elsker jeg dig”.
Det er det, kristendommen kan sige til alle – også til mennesker med brudte kærlighedsforhold: Selvom alle andre kasserer dig, så er der et sted, hvor du ikke bliver kasseret. Alle kan jo sige, “tag det roligt, der kommer jo altid en sporvogn og en pige til.” Men der er ikke andre steder, du kan få at vide, at her er der en kærlighed, du ikke kan falde ud af armene på.
Preben Kok kommer til at tænke på forfatter, præst og salmedigter Jakob Knudsen, der skrev en af de mest kendte og elskede salmer, ‘Se, nu stiger solen’. Salmen blev skrevet ganske kort tid efter, salmedigteren havde skrevet ‘Tunge, mørke natteskyer’. Jakob Knudsen var dybt deprimeret, hans ægteskab var så godt som dødt, og han var forelsket i en yngre kvinde, hvilket vakte stor forargelse og skabte endnu flere problemer for ham.
- Men en morgen gik han udenfor præstegården i Mellerup, og der så han solen stå op. Den kastede sine stråler lige i hovedet på ham, og selvom hele verden var imod ham, så oplevede han, at Gud sagde til ham: “Værsgo, Jakob – her har du en ny dag, brug den til noget godt,” fortæller Preben Kok og fortsætter:
- Det er det, kristendommen kan sige til alle – også til mennesker med brudte kærlighedsforhold: Selvom alle andre kasserer dig, så er der et sted, hvor du ikke bliver kasseret. Alle kan jo sige, “tag det roligt, der kommer jo altid en sporvogn og en pige til.” Men der er ikke andre steder, du kan få at vide, at her er der en kærlighed, du ikke kan falde ud af armene på.
Efter bruddet med sin kæreste har mange mørke tanker plaget Damian. Han følte det som et nederlag, og han savnede, så det gjorde ondt. Og det plagede ham at tænke på, om der var noget, han kunne have gjort anderledes. Og dét blev et fokus i den sjælesorg, han fik hos Preben Kok.
- Jeg følte, at jeg kunne være mere ærlig, fordi han var præst, end jeg tror, jeg ville være over for en psykolog. Hos en psykolog skal der ofte tages nogle værktøjer i brug, men det skulle jeg ikke forholde mig til her. Her var det mere “her og nu”. Jeg fik lettet mit hjerte og delt nogle af de tanker, der tumlede rundt i mig. Jeg fik det med mig efter samtalen, at der er nogle ting, jeg ikke kan gøre noget ved – og det er vigtigt, når man er et følsomt og lidenskabeligt menneske, som mig. Der er nogle ting, der er ude af mine hænder – og der er noget, jeg ikke er herre over. Der er en højere magt, der har skabt mig, som jeg er, siger Damian.
Det er langt fra altid, at Gud bliver bragt på banen, når præster taler med mennesker i en sjælesorgssamtale. Ofte har det lige så meget karakter af en samtale med et indlevende medmenneske og en kompetent samtalepartner. Men Preben Kok holder sig aldrig tilbage for at bringe Gud ind i snakken, når han giver sjælesorg
- Der er en dynamik i det religiøse, som er hovedpunktet for mig. For det er dét, kristendommen kan: Nemlig pege på et sted, hvor du ikke har ansvar, og hvor du derfor ikke skal være tynget af skyld. Der er et sted, hvor du kan hvile og samle kræfter, fordi der er en anden, der har ansvar for dig. Og det er det, jeg hele tiden gør: Jeg ser, hvordan mange overanstrenger sig, mere end hvad der er rimeligt. Derfor giver jeg stort set aldrig mennesker opgaver. Der er to sandheder, der er sande på samme tid: Nogle skal påtage sig opgaver, andre skal lægge dem fra sig. Men kirken er den eneste institution, hvor vi fortæller, at der er én, du kan lægge opgaverne hen til, og det er Gud. For Gud siger, “jeg tager ansvaret for dig” der, hvor du ikke selv kan. Derfor handler det i kristendommen ikke om, hvad du skal gøre, men det er et tilbud om, hvor du kan være og samle kræfter.
Damian beskriver sig selv som både agnostiker og kulturkristen, så da Preben Kok bragte Gud ind i samtalen om sorgen over en ekskæreste, reagerede Damian instinktivt med skepsis.
- “Arh, skal vi nu hive Gud ind i det,” tænkte jeg lige et øjeblik. Men da Preben så gjorde det på den måde, som han gjorde, så var det ikke så galt alligevel. Det var jo ikke fanatisk, for havde det været det, var jeg slået totalt bak. Men det var til at fordøje for en kronisk skeptiker som mig. Og når man er i en situation, som jeg har været, så er det jo faktisk rart at få at vide, at man ikke er alene, når man netop føler sig alene.
Den reaktion er Preben Kok ret vant til:
- Det oplever jeg igen og igen. Folk vil gerne tale om Gud, de vil gerne have at vide, at der er en, der elsker dem, selvom der ikke er nogen umiddelbar grund til det.
Damian var stille, da han gik fra samtalen med Preben Kok, og samtalen blev siddende i ham.
- Jeg var stadig tynget af den sorg, jeg befandt mig i, men jeg var lettet over at have fået en ny vinkel på situationen. Jeg var mere afklaret med, at det var ude af mine hænder, og jeg kunne endda smile lidt, selvom jeg var ked af det. Der er stadig nogle ting, der hænger ved, her nogle måneder efter samtalen. For eksempel det, at jeg godt kan ændre måder, jeg gør ting på – man kan forbedre sin attitude og jargon – men hvis kernen i mig er lidt følsom og dyster, så kan jeg jo ikke ændre det. Hvis Gud nu har givet mig dét sind, så er det fint med mig, og det er faktisk en befrielse at nå til. Jeg føler, jeg fik krisehjælp. Jeg har også sagt det videre til nogle af mine venner – at “dét der med at snakke med en præst, det er fanme en god idé.”