Sådan bliver man præst

Som præst får du lov til at følge mennesker gennem hele livet - fra de er spæde, til de når alderdommen og livets slutning.

Du er med ved både festlige og svære mærkedage og i hverdagen ind i mellem.

Du møder og rækker det kristne budskab til mennesker i alle aldre, fra alle samfundslag - overalt i samfundet: i hjem og kirker, på skoler, hospitaler og plejehjem, i foreninger, fængsler, til soldater under militærtjeneste og til danskere i udlandet.

Arbejdet er udfordrende og meningsfyldt. Det indeholder store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Som præst har du i høj grad friheden til at selv at præge og tilrettelægge dit arbejdsliv og din hverdag - og til at specialisere dig.

Du har meget fine muligheder for efteruddannelse, betalt studieorlov og tilskud til projektarbejde.

Læs mere i brochuren her

Hvordan bliver man præst?

For at blive præst i den danske folkekirke skal du først have en kandidatgrad i teologi fra universitetet i enten Aarhus eller København.

Bagefter skal du tage et kursus på fire måneder på et af landets to pastoralseminarier. De ligger også i Aarhus og København.

I løbet af kurset kommer du også i praktik i et sogn i mindst fire uger. 

Teologistudiet

Her beskæftiger du dig med historie, religion, samfund, antropologi, etik, sprog og kommunikation. Du arbejder med kristendommen, dens oprindelse, udvikling og nutidige selvopfattelse. Du får en bred viden om kristendommens udtryksformer på det politiske, kulturelle og filosofiske plan, og hvordan den har præget skiftende tiders værdier og menneskesyn.

Du kommer også til at læse og fortolke bibelske, teologiske og filosofiske skrifter i lyset af deres kulturelle baggrund og deres indvirkning på moderne tænkning. Du arbejder med tekster, der spænder fra antikken til nutiden på baggrund af deres politiske og kulturelle samtid. Du lærer om den kristne tro i fortid og nutid, om etik og religionsfilosofi, om kristendommens samtale med andre religioner og om interne diskussioner mellem de kristne trossamfund.

Pastoralseminariet

Pastoralseminariet er folkekirkens praktiske præsteuddannelse. Her får du en praktisk teologisk uddannelse, som forbereder dig på arbejdet som præst i folkekirken.

Undervisningen er direkte rettet mod de mange forskellige opgaver i arbejdet som præst. Du lærer blandt andet om salmer og kirkemusik, prædikener, bønner, taler til vielser og begravelser, undervisning af konfirmander, kommunikation og sjælesorg.

For at blive ansat som præst i folkekirken er det en forudsætning, at du har gået på pastoralseminariet. 

Praktik

I din praktik er du tilknyttet et sogn, hvor du følger præsten og hans eller hendes daglige arbejde. Under vejledning af din praktikpræst kommer du selv til at stå for hele eller dele af gudstjenester og være med til vielses- og begravelsessamtaler, konfirmationsundervisning, møder og besøg på plejehjem og sygehus.

Når du har afsluttet kurset og praktikken, får du en attest fra pastoralseminariet, og så er du klar til at få job i folkekirken. 

Paragraf 2-ordningen - den alternative vej til præsteembedet

Langt størstedelen af folkekirkens præster har en baggrund som teologiske kandidater fra Aarhus eller Københavns Universitet.

Men der findes også en anden vej til præsteembedet, den der ofte bliver kaldt ”paragraf 2-ordningen” eller ”dispensationsloven”. Det er en undtagelsesparagraf i ansættelsesloven, der giver mulighed for, at også ikke-teologer kan få adgang til at søge præsteembede.

Hvordan fungerer det?

Forudsætningen for at få dispensation til at søge embede som ikke-teolog er, at ansøgeren består en teologisk prøve, som fastsættes af kirkeministeren efter biskoppens indstilling.

For at komme i betragtning til at aflægge en sådan paragraf 2-prøve, er der dog en række forudsætninger og krav, der skal være opfyldt, og der er altid tale om en konkret, personlig vurdering.

Nedenfor kan du læse om betingelserne samt proceduren for ansøgning efter paragraf 2, når pågældende ansøger ikke har teologisk kandidateksamen eller godkendelse til at søge præstestillinger fra Kirkeministeriet.

I langt hovedparten af folkekirkens opslåede præstestillinger er det menighedsrådene, der vælger, hvem der skal ansættes. Man er altså ikke sikret ansættelse som præst, selvom man består en paragraf 2-prøve.

Hvor mange bliver ansat med dispensation?

I dag er der ikke tale om mere end et par stykker om året. I perioden 1999-2019 er der således givet 38 tilladelser til at søge en stilling som præst igennem paragraf 2-ordningen. 14 af disse tilladelser er givet mellem 2016 og 2019. Og ud af disse, er det ikke alle, der ender i en præstestilling efterfølgende.

Der er altså en række betingelser, man skal opfylde for at få tilladelse til at tage en paragraf 2-prøve. Proceduren er som følger:

• For at komme i betragtning til en eventuel paragraf 2-prøve, som kan give adgang til at søge præsteembede er det en betingelse, at man er fyldt 35 år.
• Det er biskoppen, der på baggrund af en personlig vurdering afgør, om han/hun vil indstille en person til prøven.
• Man skal søge biskoppen i sit bopælsstift– du kan tjekke dit tilhørsforhold på www.sogn.dk.
• Ved den første henvendelse skal man redegøre for sin uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund og begrunde, hvorfor man selv vurderer, at man kan komme i betragtning som en person, der ”i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.” Det betyder, at man skal kunne redegøre for, hvad præsteembedet indebærer, og hvorfor man mener at kunne bestride det.
• Hvis biskoppen vurderer, at der er grundlag for det, vil man blive bedt om en samtale. Der kan evt. blive tale om flere afklarende samtaler og skriftlige redegørelser.
• Hvis biskoppen vurderer, at der er basis for det, vil der under hensyn til den enkelte ansøgers forudsætninger blive iværksat et teologisk uddannelsesforløb i samarbejde med universitetet og folkekirkens præsteuddannelse. Forløbet vil typisk vare to år og vil som regel kunne gennemføres ved siden af andet arbejde.
• Når forløbet er gennemført, ansøger biskoppen på vegne af ansøgeren kirkeministeren om tilladelse til at gennemføre en paragraf 2-prøve. Hvis kirkeministeren giver tilladelse, kan prøven gennemføres.
• Prøven består typisk af tre skriftlige opgaver á 15-20 sider samt en efterfølgende mundtlig prøve ud fra opgaverne. Opgaverne stilles af undervisere på det teologiske fakultet/uddannelse ved Københavns eller Aarhus Universitet. Disse undervisere er også eksaminatorer og censorer ved den mundtlige prøve, som finder sted i bispegården.
• Når prøven er bestået, og kirkeministeriet har givet tilladelse til at søge præsteembede, er det yderligere en betingelse for ansættelse som sognepræst, at man har gennemført et kursus på Pastoralseminariet (Aarhus eller København) af en varighed på fire måneder. Pastoralseminariets undervisning er fuldtidsstudium. Der kan søges SU til forløbet.