Mørke' er velegnet til at belyse, hvordan et bibelsk tema kan være eksemplarisk både i undervisning og læring på læreruddannelsen og i folkeskolen
Det er især vigtigt for den lærerstuderende, at hun har fast grund under fødderne, at hun ikke tematiserer alene ud fra livsfilosofiske betragtninger om mørke og lys, men har sikkert bibelsk tekstligt grundlag for samtalen med eleverne om lys og mørke.
De grundlæggende fortællinger skal med andre ord være på plads. Her er nogle oversigtsartikler om kristendommens forhold til lys og mørke sammen med et udvalg af bibeltekster og en enkelt salme.
Bibelen er fuld af lys og mørke (artikel om bibelens billeder af kunsthistoriker)
Vejen til lyset går gennem mørket (artikel om Platon vs. den kristne opfattelse af mørke og lys)
1. Mos 1-3: Verdens skabelse
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.
Matt 8,11-12:
Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
Rom 13, 11-14: Timen er nær
I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.
Efeser 5, 1-20: Guds og lysets børn
I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem!
For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:
Vågn op, du, som sover,
stå op fra de døde,
og Kristus vil lyse for dig.
Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.
Joh.1,1-5
I begyndelsen var ordet, alt blev skabt ved det, i det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det.
Salmernes bog 139
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig,«
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.
Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
785. Tunge, mørke natteskyer
754. Se, nu stiger solen
474. Lysets engel
Endnu ikke i salmebogen:
I mig selv har jeg mødt et mørke (1:00:38)
I mig selv har jeg mødt et mørke
der hoster og råber på luft
en åndelig stilstand, en tørke
et fravær af rosernes duft.
I dit Ord sprang rose af ørken
jeg plukker den frisk af din hånd
Du gir mig en ager at dyrke
og ilter min krogede ånd.
I mig selv har jeg mistet mælet
og grædt i mit sinds afasi.
Ved tomhed og øde kun dvælet
og sultet min fri fantasi.
I dit Ord har jeg fået mæle
og ler med en gjaldende røst
thi Ordet har lært mig at knæle
og gir det umuliges trøst.
I mig selv har jeg sorg og møje
til nætter i tusinde fold.
Mit selv lar sig gladelig nøje
med lidet - mødig og gold.
I dit Ord har jeg fryd og glæde
der rækker i evighed ind.
Hver nat ber jeg englene kvæde
og tegne et kors på min kind.
(skrevet af sognepræst Isak Krab Koed til påske 2020)