Talen er vejledende og præsten må bruge sine egne ord med udgangspunkt i vejledningens indhold. Det kursiverede kan udelades.
I, som er her til stede som NNs forældre, faddere, familie og venner, kan nu sammen med hele menigheden bevidne, at han/hun/de er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
I dåben har NN modtaget et levende håb og en uendelig kærlighed. I kan derfor minde NN om hans/hendes/deres dåb og vise, hvad det betyder at være elsket. Det kan I gøre ved at tage del i hans/hendes/deres liv og stå ved siden af og sammen med ham/hende/dem.
Fortæl NN om Gud, Hans Søn Jesus Kristus og Helligånden. Bed Fadervor sammen med NN og tag ham/hende/dem med i kirke og fortæl, hvorfor vi fejrer jul, påske og pinse.
I faddere skal vide, at I er udvalgt. Skulle det ulykkelige ske, at forældrene dør, før NN bliver voksen, da skal I, om I er der til stede, hjælpe til, at han/hun/de bevarer håbet og drage omsorg for, at han/hun/de forbliver i den kristne tro, for at han/hun/de må blive i Kristus, ligesom han/hun/de nu ved dåben er indpodet i ham.
Fred være med jer!
NN er nu døbt i troens, håbets og kærlighedens fællesskab. Jesus siger [ifølge evangelisten Markus], at den, der tager imod sådan et barn, tager også imod ham.
Intet menneske kan holde til at være overladt til sig selv. Dåben er et løfte om, at vi er forbundet med Gud og med hinanden. I forældre og faddere er kaldet til i særlig grad at være der for NN. Hjælp ham/hende/dem, støt ham/hende/dem og vis ham/hende/dem, at han/hun/de kan stole på jeres og Guds kærlighed. Og når det bliver svært, så stil jer tættere på, så han/hun/de kan læne sig op ad jer. Lyt til ham/hende/dem og tal med ham/hende/dem, så han/hun/de kan give sig til kende med det, der trænger sig på af tvivl, bekymring og sorg, men også af tro, livsmod og glæde.
Som der kaldes på jer, bliver der også kaldt på NN. Må han/hun/de opleve at livet bliver større, når han/hun/de bruger det og må han/hun/de livet igennem hente styrke og mod i dåbens løfte om, at Gud er med ham/hende/dem, og at det levende håb er fortegnet for, grunden under og himlen over hans/hendes/deres liv.
Fred være med jer!