Salmevalg og samtale før brylluppet
Alle brudepar taler med præsten før deres kirkebryllup. I vælger salmer sammen med præsten og drøfter alt det praktiske i forbindelse med vielsen. Præsten forbereder vielsestalen ud fra jeres samtale.
Lyt til bryllupssalmer og find inspiration til salmevalg her.
Jeres kærlighedshistorie
Mødet med præsten er også en mulighed for at tale om det, som er væsentligt i jeres liv og forhold. Midt i de mange praktiske forberedelser før brylluppet, kan samtalen blive en god anledning til at få talt om det, som binder jer sammen.
Præsten har tavshedspligt. Hvis noget bekymrer jer før den store dag, har I også mulighed for at bringe det ind i samtalen. Samtalen kan også handle om kristen tro.