Vælg bryllupssalmer

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Hans Adolph Brorson

 Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”. 

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.
1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.
1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste han til København og bestod den teologiske embedseksamen.
1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.
1729: 3. oktober stadfæstede Kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.
1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.
1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.
1737: Stiftsprovst i Ribe.
1741: Bispeviet.
1760: Teologisk doktor.
1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

  

Martin Rinckart

Om forfatteren
Martin Rinckart (1586-1649) var tysk præst og digter. Han forfattede musikværker og religiøse dramaer og op mod 600 salmer. I Den Danske Salmebog er Rinckart repræsenteret med ”Nu takker alle Gud”. 

1586: Født  24. april i Eilenburg ved Leipzig.
1601: Thomasschule i Leipzig, hvor han blev medlem af skolens berømte kor og fik komponisten Seth Calvisius som lærer til musik og sang.
1602: Begyndte teologisk studium, men var måske mest optaget af musik.
1610: Gymnasielærer og kirkekantor i Eisleben, hvor han året efter blev diakon.
1613: Sognepræst i Erdeburg.
1615: Lauerbærkronet for sit skuespil om Luther Der Eislebische Christliche Ritter.
1616: Magistergrad i Leipzig. Herefter vendte Rinckhart tilbage til Eilenburg som ærkediakon. Trediveårskrigen (1618-48) indebar tunge plager for byen og dens præst. Snart blev byen oversvømmet af flygtninge, snart måtte befolkningen selv flygte. Lejetropper fra begge sider krævede ublu løsepenge, og ofte forhandlede Rinckart på byens vegne.
1637: 3-8.000 indbyggere døde af pest, og begravelserne forløb med op til 40 om dagen. Rinckharts hustru var blandt ofrene, og han måtte selv begrave hende, for de andre præster var døde af pesten.
1649: Død 8. december.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Hans Christensen Sthen

Om forfatteren
Hans Christensen Sthen (1544-1610) var præst, forfatter og underviser. Hans fatterskab bestod af fordanskninger af tysk opbyggelseslitteratur, skoleteaterstykker, prædikener, bønner, salmer og lejlighedsskrifter. I hans salmeforfatterskab findes blandt andet ”Du, Herre Krist”.

1544: Født 25. november i Roskilde.
1565: Sthen fik en stilling som rektor for latinskolen i Helsingør. Året efter blev han kapellan ved Skt. Olai Kirke.
1570: Præst og rektor og forpligtet på at øve latinskolekoret i kirkesang.
1581: Sthen fik magistergrad ved Københavns Universitet.
1583: Kaldet til sognepræst ved Skt. Petri Kirke og provst for Oxie Herred.
1610: Død i april eller maj og begravet i Malmø.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 Kilde: 
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

 

B.S. Ingemann

Om forfatteren
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”.

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.
1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.
1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.
1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.
1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.
1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.
1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.
1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Joachim Neander

 Om forfatteren
Joachim Neander (1650-1680) var tysk reformert præst og salmedigter. Han blev en af forløberne for den egentlige pietistiske salmedigtning. Han er måske i Danmark bedst kendt for salmen ”Lover den Herre, den mægtige konge med ære”.

1650: Født i Bremen.
1670: Blev vakt ved en prædiken af den reformerte Theodor Undereyck, der hjalp Neander til en plads som huslærer i Frankfurt. Her mødte Neander ”pietismens fader”, teologen Philipp Spener, som han blev inspireret af.
1674: Rektor for den reformerte menigheds skole i Düsseldorf, Neander blev imidlertid suspenderet, fordi han afholdt privatandagter uden gejstlig tilstedeværelse. Han søgte tilflugt på vandreture og udfoldede en større salmeproduktion.
1679: Hjælpepræst ved Martinskirche i Bremen. Her udgav Neander 57 af sine salmer i samlingen „A und W Joachimi Neandri Glaub- und Liebes-Uebung…“
1680: Død 31. maj i Bremen.
 Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi (vedr. Spener )

  

Thomas Kingo

Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.

1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.
1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.
1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.
1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.
1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.
1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.
1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.
1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.
1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.
1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.
1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.
1682: Æresdoktorgrad i teologi.
1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.
1689: Efter 16 års arbejde blev ”Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.
1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.
1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.
1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.
1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Jakob Knudsen

 Om forfatteren
Jakob Christian Lindberg Knudsen (1858-1917) var præst og forfatter. Han skrev salmer, skuespil, romaner og personlige fortællinger. Jakob Knudsen er som salmedigter måske bedst kendt for morgensalmen “Se, nu stiger solen” og for den danske version af høstsalmen “Vi pløjed og vi så’de”.

1858: Født 14. september i Rødding.
1881: Cand.theol. og samme år lærer i dansk og engelsk på Askov Højskole. Efter højskoleforstanderen J. Beks død bistod Jakob Knudsen med at videreføre højskolen. Senere giftede han sig med den 19 år yngre Helga Bek, den afdøde forstanders datter. Han måtte flytte fra højskolen på grund af folks forargelse over skilsmissen fra Sofie Plockross og siden det nye ægteskab med Helga Bek.
1890: Jakob Knudsen blev præst for den nyoprettede valgmenighed i Mellerup. Her skrev han aftensangen “Tunge, mørke natteskyer” og “Se, nu stiger solen”.
1897: Flytning til Randers. Herefter ernærede Jakob Knudsen sig som foredragsholder og oplæser, og levede også af indtægterne fra forfatterskabet. Senere flyttede han til Glostrup, Hillerød og Birkerød.
1917: Død 21. januar i Birkerød.
 Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

  

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

W.A. Wexels

 Om forfatteren
Andreas Wilhelm Wexels (1797-1866) var norsk præst og digter. Han blev født i København af norsk-danske forældre, hvorfor hans salmedigtning ikke fik det store gennembrud i Norge. Han blev repræsentant for dansk kultur i en tid, hvor man i Norge søgte at skabe en national identitet. Hans omfangsrige salmeproduktion var præget af en grundtvigsk inspireret teologi. Han står blandt andet bag salmen ”Stat op, min sjæl, i morgengry”.

1797: Født 29. marts i København.
1814: Studentereksamen ved Metropolitanskolen i København. Derefter flyttede han til Norge.
1818: Afsluttede studierne i filosofi og teologi ved universitetet i Oslo. Derefter blev han Kateket ved Vor Frelsers Kirke.
1823: Gift med Hedevig Elisabeth Lund.
1843: Medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim.
1846: Udnævnt til residerende kapellan. Han afslog et bispeembede, men øvede alligevel indflydelse på norsk kirkeliv gennem sit forfatterskab og kirkelige engagement.
1849-51: Underviste på Praktisk-teologisk Seminar.
1858: Fejrede 40-års præstejubilæum, og der blev stiftet et legat i Wexels navn.
1866: Død 14. maj. 
 Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 Kilder: 
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

  

C.J. Brandt

Om forfatteren
Carl Joakim Brandt (1817-1889) var præst, højskoleforstander og teologisk skribent og debattør. Det er særligt i kraft af oversættelser og bearbejdelser, Brandt har markeret sig som en af dansk salmehistories fremtrædende skikkelser, som digter indtager han en mere beskeden plads. Brandt spillede, blandt andet som udgiver af Dansk Kirketidende, en væsentlig rolle i den tidlige grundtvigianisme.

1817: Født 15. august i Nyborg.
1837: Huslærer i København hos professor J.L.A. Kolderup-Rosenvinge sideløbende med et teologisk studium.
1841: Cand. theol.
1843: Lærer ved Vajsenhuset.
1852: Brandt opsagde stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne imidlertid ikke leve af det.
1855: Forstander for den nyoprettede grundtvigske højskole Marielyst.
1860: Sognepræst i Rønnebæk på Sydsjælland.
1872: Præst ved Vartov efter Grundtvigs død.
1889: Død 27. december.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

B.S. Ingemann

Om forfatteren
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”.

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.
1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.
1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.
1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.
1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.
1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.
1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.
1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi