Kirkeskat er det medlemsbidrag, man betaler, når man er medlem af folkekirken. Man betaler dog kun skatten, hvis man samtidig er skattepligtig i Danmark.
Man bliver medlem af folkekirken ved at blive døbt i folkekirken, eller hvis man er døbt i en anden kristen kirke, og derefter melder dig ind i folkekirken.
Hvad går kirkeskatten til?
Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet. Kirken har derudover en række kerneydelser i form af tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Som medlem af folkekirken har man ret til:
- At blive viet i kirken.
- At blive begravet eller bisat af en præst.
- I forbindelse med bryllup og begravelse står præsten til rådighed for en personlig samtale.
- At have indflydelse på beslutninger i folkekirken. Som medlem har man stemmeret og kan stille op til menighedsrådsvalg, hvor man kan man få indflydelse på lokale aktiviteter, og er med til at vælge sognets præst og stiftets biskop.
- Altid at kunne få en samtale med en præst. Præster er dygtige til sjælesorg, og er vant til at tale med mennesker, der tumler med livets store spørgsmål, eller når livet gør ondt af den ene eller anden årsag.
Derudover er der en række andre ting, som medlemmer af folkekirken understøtter via kirkeskatten:
- Via kirkeskatten bidrager man til, at folkekirken kan udføre socialt arbejde.
De fleste kirker driver omsorgsarbejde i sognet. Det kan fx være uddeling af julehjælp, sorggrupper eller besøgstjenester med besøg hos ældre og ensomme. - Via kirkeskatten bidrager man til et levende kirke- og kulturliv i hele landet.
Kirkerne lægger over hele landet hus til mange kulturelle og sociale arrangementer som fx koncerter, foredrag, kor, studiekredse, babysalmesang mm.
Dermed understøtter kirkerne den folkelige debat, det klassiske musikliv og bidrager til et aktivt lokalsamfund. Det gælder særligt i de mindre lokalsamfund, hvor der måske ikke er andre samlingssteder end den lokale kirke. - Via kirkeskatten bidrager man til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde.
Danmark har 2339 kirker (2017) og 350 kirkegårde i hele landet.
Bidraget sikrer, at de danske kirkebygninger bliver vedligeholdt. Bygningerne repræsenterer tusind års danmarkshistorie og gemmer på unikke kunst- og kulturskatte.
Indkøb af kunst til kirkerne spiller også en vigtig rolle for det generelle kunstmarked.
Derudover har Danmark en særlig tradition for velplejede og smukke kirkegårde. Via kirkeskatten sikrer man, at lokale kirkegårde bliver bevaret, og at der altid er nogen til at vedligeholde gravstederne. - Via kirkeskatten bidrager man til, at børn og unge bliver undervist i den kristne tro og kulturarv
Præsterne og folkekirken sørger for, at børn i hele landet kan gå til dåbsoplæring og konfirmationsforberedelse i deres lokalområde.
Dermed bliver det sikret, at den kristne kulturarv bliver ført videre til de næste generationer. - Via kirkeskatten bidrager man til præsternes løn.
Folkekirken har knap 2100 præster (årsværk), fordelt over hele landet. Derudover er der præster på særligt udvalgte områder som sygehuse, hospice, fængsler og uddannelsesinstitutioner. Præsterne afholder gudstjenester og har personlige samtaler med folk.
Det betyder, at alle danskere har mulighed for at komme i kontakt med en lokal præst. Mange bruger præsten til samtaler om personlige spørgsmål og problemer, da præsten som den eneste embedsperson har fuld tavshedspligt. - Under ophold i udlandet bibeholder man sit medlemskab.
Kirkeskatten kan overføres til en dansk sømands- og udlandskirke.
Læs mere hos Danske Sømands- og Udlandskirker
Du kan læse mere om folkekirkens arbejde her.
Hvad betaler man i kirkeskat?
Medlemmerne betaler i gennemsnit 0,87 procent af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat (2017). I 2017 forventes folkekirkens medlemmer tilsammen at betale 6,6 mia. kroner i kirkeskat.
Beløbet bliver opkrævet via skatten, og fremgår af selvangivelsen. Børn og unge, som ikke betaler skat, betaler ikke for medlemskabet.
