35 år efter præsten havde sagt ”til døden jer skiller”, mistede Ketty Hjøllund sin mand, Thorkild, til sygdommen ALS. Hun lever med sorgen hver dag og er ikke bange for at tale højt om den.
- Sorg er så stor en del af vores liv og vores tilværelse. Og finder man ikke ud af det før, så finder man ud af det, når man mister. Og vi kommer alle sammen til at miste, siger hun.
Hendes erfaring er, at folk ikke giver sig selv ro eller tid til at reflektere over, hvad sorg er, fordi de hurtigst muligt skal tilbage på arbejde, smile, grine og gøre det hele som før.
LÆS MERE: At tale om døden gør sorgen mindre kompliceret
Allehelgen giver et løft
- Hvis jeg kunne få lov at komme med et ønske, så skulle vi drøfte mere omkring døden, omkring sorgen, omkring kriser og også det med at tage de døde med os, fortæller Ketty Hjøllund.
Allehelgensdag er for hende en anledning til at forholde sig til døden, og gudstjenesten giver hende mulighed for at føle samhørighed med de andre på kirkebænkene.
- Det giver bare noget, at de, der sidder foran mig, bag ved mig, ved siden af mig, også har mistet. De sidder også i sorg. Og det giver sådan et løft. Og så nævner de Thorkilds navn og alle de andre dødes navne. Og hver gang man hører en, der er afgået ved døden, og de tænder et lys, så giver det et stik i hjertet, og jeg tænker, jeg er jo ikke alene.