Fortsæt til hovedindholdet
Forside•Nyheder•Ukrainske Serhii: Meningsfuldt at sidde i kirken sammen
23. februar 2023

Ukrainske Serhii: Meningsfuldt at sidde i kirken sammen

Siden krigsudbruddet i Ukraine for et år siden har folkekirken været et bindeled mellem danskere og ukrainske flygtninge. 

Provst i Skjern Poul Ivan Madsen og ukrainske Serhii Derkach har sammen med andre lokale lavet ukrainsk-danske arrangementer såsom påskegudstjeneste og fællesspisning. Privatfoto.

Andreas Lindbjerg Nielsen

Serhii Derkach er 37 år og kommer fra Sumy i det nordøstlige Ukraine. I de sidste syv år har han boet i Danmark, nærmere bestemt Skjern, hvor han i dag læser til pædagog og bor med sin kone og to børn. Men for et år siden ændrede familiens hverdag sig drastisk.

- På et tidspunkt havde vi tre familier boende hos os, som var flygtet fra Ukraine. De to af dem er stadig i Danmark, den tredje er taget videre til England, fortæller han.

Serhii Derkach er igennem sit frivillige arbejde blevet kontaktperson for mange af de ukrainere, som er kommet til lokalområdet. Både til kommunen, men også til kirken, hvor han på et tidspunkt i løbet af foråret 2022 kom til at tale med den lokale menighedsrådsformand om, hvad man kunne gøre for de mange nye beboere.

- Det første, vi besluttede, var at lave en påskegudstjeneste med både en ukrainsk og en dansk præst, som havde gudstjenesten sammen. Det foregik dog mest på ukrainsk. Men det var der stor opbakning til, der kom i hvert fald over 100 mennesker, siger Serhii Derkach.

Til påskegudstjenesten fandt han ud af, hvor stor betydning det havde at kunne mødes i kirken.

- Det gav rigtig meget mening at sidde i kirken, danskere og ukrainere sammen. Det kunne vi alle sammen mærke. Det giver et stærkt fællesskab at sidde med en kammerat ved siden af sig, som ønsker det samme, nemlig fred i Ukraine.

Kirker landet over støtter op

Fredag den 24. februar 2023 markerer kirker landet over årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Nogle steder med freds- og forbønsgudstjenester, nogle steder med lystænding og fællesspisning. Det understreger den pointe, som en rapport fra Lunds Universitet i november sidste år slog fast: Folkekirken har støttet rigtig meget op om Ukraine og de ukrainske flygtninge med både arrangementer, opmærksomhed og socialt arbejde.

LÆS MERE: Kirker i hele landet markerer årsdagen for invasionen af Ukraine

I rapporten kan man blandt andet læse, at 91% af de adspurgte præster mener, at det er folkekirkens opgave at udvise kirkelig og social omsorg for ukrainske flygtninge. Og at to ud af fem kirker har afholdt særlige kirkelige arrangementer tilpasset i indhold til ukrainere og dermed inviteret mange ukrainske kirkeskikke ind i folkekirken. Som for eksempel den ukrainske påskegudstjeneste i Skjern, som i ortodoks stil både var med messen, røgelse og ukrainsk kor.

LÆS MERE: Ny rapport: Folkekirken har været dybt engageret i modtagelsen af ukrainere

Fakta

Tal: Det viser rapporten

Herunder kan du læse et udvalg af de vigtigste resultater fra undersøgelsen:

 

  • 91% af præsterne mener, at det er folkekirkens ansvar at drage kirkelig og social omsorg for ukrainerne.
     
  • 79% af folkekirken har afholdt særlige gudstjenester, fakkeloptog eller bøn for ukrainere og for fred i Ukraine.
     
  • 88% af præsterne har omtalt eller bedt direkte for ukrainere i forbindelse med kirkelige handlinger.
     
  • 56% af præsterne har deltaget aktivt og 54 % har aktivt bidraget til aktiviteter eller arrangementer til støtte for ukrainske flygtninge.
     
  • 43% af præsterne har oplevet en eller flere gange, at ukrainere er mødt op til deres gudstjenester det seneste år.
     
  • I 49% af provstierne har menigheder og præster lavet opsøgende arbejde blandt ukrainske flygtninge. Dette arbejde skal ses sammen med at 40 % har afholdt særlige sociale aktiviteter (udflugter, brunch mf.) og 42 % har afholdt særlige familieaktiviteter (legestue mf.).
     
  • I 71% af provstierne har menighederne og præsterne samarbejdet med andre organisationer om aktiviteter.
     
  • I 37% af provstierne har menighederne og præsterne afholdt kirkelige handlinger eller gudstjenester med ukrainske elementer, såsom ukrainske kor, ukrainsk oversættelser af gudstjenesten, lystænding mv.
     
  • I 33% af provstierne har menigheder og præster lavet egne lokale indsamlinger, huset ukrainere eller på anden vis bidraget med praktiske og materielle forhold.

 

Du kan læse hele rapporten her.

Fællesmåltidet ophæver forskelle

Poul Ivan Madsen er provst i Skjern Provsti. Da Serhii kontaktede ham, var han med til at arrangere - og deltog selv i - både den ukrainske påskegudstjeneste og i en særlig julegudstjeneste i januar. Ifølge Poul Ivan Madsen er det indlysende, at man i folkekirken bør åbne dørene for de ortodokse ukrainere, selvom de har nogle andre skikke end os.

- Ligesom os har de jo nogle stærke traditioner, som er vigtige for dem. Og det synes jeg da, vi skal give dem plads til. De er så langt hjemmefra, så det kan vi godt lægge vores bygninger til.

Der er desuden arrangeret en række andre aktiviteter i Skjern og naboprovstierne med strikkeklubber og fællesspisning.

- Det er med til at ophæve nogle forskelle, når man sætter sig og spiser et måltid sammen. Den slags tværkulturelle arrangementer tror jeg, vi har brug for at holde i gang, siger Poul Ivan Madsen. 

Serhii Derkach har da også kun oplevet åbenhed, når han har været i kontakt med de lokale kirker.

- Min oplevelse er, at kirkens præster og menighedsråd har været utrolig hjælpsomme. Ikke kun når jeg har henvendt mig, de tager også selv initiativ til mange ting, siger han.

På fredag markerer Skjern kirke da også årsdagen for invasionen af Ukraine med en freds- og forbønsgudstjeneste, hvor ukrainere vil læse bønner op, mens biskoppen i Ribe Stift, Elof Westergaard, vil stå for en prædiken.

Her kan du læse om flere arrangementer rundt om i landet i dagens løb.