Præster tager afstand fra jødefjendsk hærværk

Nanna Rønnov Johansen

- Jeg synes virkelig, det er sørgeligt, at nogle kan finde på at gøre sådan noget, siger sognepræst Poul Geil.

Han taler om weekendens hærværk med antisemitiske symboler, påklistrede jødestjerner og mere end 80 overmalede gravsten på en jødisk gravplads. Hændelserne er sket i fem danske byer i løbet af det døgn, der markerer årsdagen for Krystalnatten i 1938.

- Det er vigtigt, at der er nogle stemmer, som maner til besindighed og på en fredelig måde siger, det her er jeg ikke enig i. Vi kan ikke være bekendt som naboer eller samfund at lade det her passere uden at sige fra over for det, siger Poul Geil.

LÆS MERE: Kirker mindes Sri Lanka-ofre

Naboer ramt af hærværk

Han bor og arbejder i Silkeborg, hvor et jødisk ægtepar i weekenden fik deres postkasse beklædt med en gul davidsstjerne lig dem, jøder blev pålagt at bære i nazitiden.

- Jeg føler faktisk en ekstra forpligtelse til at være tydelig med, hvad jeg tænker om det her, fordi jeg er præst i området, fortæller Poul Geil.

Sammen med to naboer og Kamilla Lundager Bundgaard, der også er sognepræst i Alderslyst Kirke, opfordrer han nu byens beboere til at deltage i et fakkeloptog onsdag aften.

LÆS MERE: Folkekirken engagerer sig i debat om dannelse

At sige fra eller tie ihjel

Fakkeloptoget skal være med til at vise det ramte ægtepar, at der er naboer omkring dem, som vil dem det godt. Derudover håber præsten også, at det kan få folk til at tænke over balancen mellem at tie noget ihjel og sige fra.

- Nogle gange er den bedste reaktion, at vi lader som ingenting i håbet om, at vi kan tie det ihjel. Jeg tænker for eksempel på Rasmus Paludan og hans Stram Kurs-projekt. Hvis vi havde tiet det ihjel, ville han ikke være nået så langt ud med sit budskab. Men andre gange må man sige fra, fordi tavsheden også kan tolkes som, at vi tier og samtykker, siger Poul Geil.

Han har selv personer i sit netværk, som udtrykker hadefulde holdninger på sociale medier. Nogle har han blokeret, og til andre skriver han, at det ikke er i orden. Han synes, vi er nødt til at sige fra.

- Den vigtigste protest mod det mønster, der begynder at tegne sig med hadforbrydelser, er vores én til én samtaler i vores netværk. Vi skal prøve at være så modige, at vi siger fra over for det. Nogle bliver måske sure, men når man skriver noget hadefuldt, må man også være åben over for, at det bliver kommenteret, siger Poul Geil.

LÆS MERE: Kirker fejrer befrielsen

Ikke kirken der står bag

Poul Geil understreger, at det ikke er Alderslyst Kirke, der står bag det kommende fakkeloptog. Fordi der er så få dage mellem hændelserne og fakkeloptoget, har de to præster ikke haft mulighed for at drøfte det med menighedsrådet.

- Så selvom både Kamilla og jeg er er præster i Alderslyst Kirke, så arrangerer vi det ikke på kirkens vegne, men vi er med som beboere i området, siger Poul Geil.

Han har dog sendt mails rundt til alle menighedsrådsmedlemmer med besked om, at fakkeloptoget kommer til at foregå, så de har mulighed for at deltage, hvis de vil.
 

Fakkeloptoget foregår i Silkeborg onsdag den 13. november kl. 19.15. Læs mere om begivenheden her.