Fortsæt til hovedindholdet
15. juni 2020

Phillip Faber giver ny lyd til Grundtvig-salmer

Fællessangens frontkæmper vil have os til at synge mere Grundtvig og sætter nu ni salmer og sange i nyt lys.

Phillip Faber har blandt andet komponeret en ny melodi til den ikoniske Grundtvigsalme ’Det er så yndigt at følges ad’. Foto: Alexander Banck-Petersen

Nanna Rønnov Johansen

- Drømmen er, at de tekster, der ikke havde melodier i forvejen, eller som ikke bliver sunget så tit, måske kunne få et lille liv, siger komponist Phillip Faber.

Han er kendt for at være chefdirigent for DR Pigekoret og tv-vært på ’Morgensang med Phillip Faber’, der er blevet vist på manges skærme i de seneste måneder. Nu har han også komponeret ny musik til ni af Grundtvigs salmer og sange.

Det drejer sig blandt andet om salmer, der allerede har melodier, men som ikke er så udbredte, eksempelvis pinsesalmen ’Apostlene sad i Jerusalem’. Han har også sat lyd til tekster, som ikke tidligere har haft en melodi, blandt andet ’Se, dagene svinder’.

Phillip Faber og Grundtvig

Phillip Faber har komponeret ny musik til ni gamle sange og salmer af Grundtvig. Klik på dem herunder for at høre de nye melodier.

 

Det er så yndigt at følges ad

O, havde jeg vinger

Et barn er født i Betlehem

Hvad solskin er for det sorte muld

Den signede dag

Se, dagene svinder

Apostlene sad i Jerusalem

Morgenstund har guld i mund

At sige verden ret farvel

 

Musikken bliver udgivet på Wilhelm Hansen musikforlag og udkommer i fire versioner: Et nodehæfte til pigekor, en koralbog til organister og som et sanghæfte, som menigheden og højskolens elever kan bruge.

 

Projektet med de nye melodier er betalt af Vartov Valgmenighed, Grundtvigs Højskole og Frederiksborg Valgmenighed.

Sætter kendte salmer i nyt lys

Phillip Faber har også lavet alternative musikalske bud på nogle salmer, der i forvejen har melodier, som hænger uløseligt sammen med Grundtvigs tekst, blandt andet ’Det er så yndigt at følges ad’.

- Det er i virkeligheden enormt interessant. I ’Det er så yndigt’, synger man, ”det ER så yndigt”. Hvis jeg læser den op, ville jeg lægge tryk på ”yndigt”, ikke ”er”. Sådan tror jeg ikke, Grundtvig har tænkt det. Når det er sagt, så fejler melodien ikke noget, og den vil altid være uløseligt forbundet med teksten. Den er lyden af bryllup, siger Phillip Faber.

Han hverken ønsker eller forventer, at hans melodier til de kendte tekster, som allerede har en kendt og elsket melodi, kommer til at udkonkurrere de nuværende versioner, men det er et forsøg på at lade Grundtvigs tekster blive hørt med nye ører.

- Det er bestemt ikke intentionen, at man skal holde op med at synge de gamle melodier. Det er en dvælen ved Grundtvigs tekster og en måde at vise dem respekt, siger Phillip Faber.

LÆS MERE: "Man siger, Grundtvig lukkede gærdet"

To jubilæer

De nye melodier er lavet i anledning af to store jubilæer i år. Det ene er Vartov Valgmenighed, der har 100 års-jubilæum. Det andet er Frederiksborg Højskole, som er slået sammen med Grundtvigs Højskole, der har 125 års-jubilæum.

- For os er det en bedre måde at fejre jubilæum på, at vi rækker ud af kirken i et sprog, som folk udenfor kirken forstår – musik. Man har jo løbende sat Grundtvigs salmer i ny musik, siden de blev skrevet. Vi ville gerne give en gave til nutidens musikinteresserede, fortæller Anders Uhrskov, der er næstformand i Vartov menighedsråd og bestyrelsesmedlem i Grundtvigs Højskole.

Vartov og Grundtvigs Højskole

Grundtvig var præst i Vartov Hospitalskirke fra 1839 til 1872, og her fik han samlet en stor grundtvigsk menighed. Da Københavns Kommune i 1920 trak hospitalet ud af Vartov, og kirken stod på egne ben, overtog menigheden den som valgmenighed.

 

Grundtvigs Højskole blev i 1930’erne slået sammen med Frederiksborg Højskole, der har eksisteret siden 1895. Derfor fejrer Grundtvigs Højskole 125 års-jubilæum i år.

Vartovs galopader

Salmesang var vigtigt for Grundtvig, fordi det var en måde at inddrage menigheden. Mens han levede, var han så produktiv, at han hver 14. dag kom med en ny salmetekst til Vartov Kirke.

Han salmer var så frisklavede, at ingen komponist kunne nå at lave en melodi, som de kunne blive sunget til. Derfor fandt man en melodi blandt den tids populærmusik, som nogenlunde passede til Grundtvigs tekst, og sang på den, fortæller Anders Uhrskov.

- Det var enormt frækt og blev set på med rynket næse fra den tids kirkekredse, som ikke kunne lide Grundtvig. De kaldte det ”Vartov-galopader”, fordi menigheden i den stuvede fulde kirke sang på livet løs.

De nye melodier kan høres på YouTube her.