Nytårsforsæt for folkekirken

- Mit nytårsforsæt ligger selvfølgelig meget i forlængelse af det, jeg ser som det vigtigste, der er sket i 2019: vores engagement og samskabelse med det samfund, vi er en del af. Den vej skal vi videre ad. Som en del af den opgave vil jeg nævne, at det bliver en udfordring for os at finde en plads i klimadebatten.

- Det er forfærdelig nedslående, at COP 25 endte så hovedrystende uambitiøst, og at de store lande ikke magter at tage hånd om de nødvendige beslutninger. Der er desværre al mulig grund til pessimisme, når politikere hverken kan eller vil lytte til videnskabsfolk eller til den unge generation. Der er grund til det, som er blevet kaldt klimadepression. Men kristendommen er en fortælling, der kender til at skulle leve i dystopier og undergangsstemninger.

- Den bibelske fortælling slutter med en apokalyptisk beskrivelse af altings undergang. Men kristendommen er også en håbsfortælling, en håbsreligion, der lader sin grundmyte om paradiset blive reformuleret i visionen om den nye verden, det ny Jerusalem. Bevægelsen fra paradis til paradis er vores svar på klimadepressionen. Det er ikke en fortælling, vi skal tage let på. Den virker ikke ved at blive påstået og gentaget som en kliché. Opgaven er at formulere håbet igen og igen, på mange måder og i sammenhænge, hvor håbet bliver konkret.

- Vi skal være med til at fastholde visionen om den gode verden, der ikke bevæger sig mod afgrunden, men mod fuldendelsen. Det skal vi gøre ved aktivt at modsige de dystopier, der ellers risikerer at styre vores fælles liv og efterlade mennesker i håbløshed eller apati. Der er nok at gøre. Godt nytår!

Anton Pihl, produktionsleder på Københavns Museum, næstformand i Vesterbro Sogns menighedsråd, medlem af bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd

- Mit nytårsforsæt for folkekirken er, at det vil lykkes at fastholde og udbygge folkekirkens folkelige forankring.

- Jeg ønsker for folkekirken, at den også i 2020 vil være en meningsfuld ramme om mange danskeres tro og store livsbegivenheder: dåb, konfirmation, vielse, begravelse. Selv de danskere, som ikke er medlemmer folkekirken, skal gerne blive ved med at opleve, at folkekirken giver mening, blandt andet når den tager hånd om de svageste i samfundet og om vores fælles kulturarv – kirker og kirkegårde, sang og musik.

- Folkekirkens lokale forankring står sin prøve hver gang, der skal vælges nye menighedsråd. 2020 er et valgår i folkekirken. Som noget nyt skal alle landets menighedsråd vælges efter den ny, såkaldte valgforsamlingsmodel.

- Jeg håber, at det må lykkes i alle kirker at få mange fra menighed og lokalsamfund til at deltage i valgforsamlingerne, som foregår samtidigt over hele landet den 17. september, og til de forudgående orienteringsmøder, som afholdes i alle sogne den 12. maj.

- Jeg krydser fingre for, at der er masser af erfarne menighedsrådsmedlemmer, som har lyst og energi til at tage en tørn mere, og at der også er nye ansvarsbevidste og idérige, lokalt forankrede folk i alle aldre, som har mod på at stille op som kandidater til menighedsrådene.

Metha Sørensen, næstformand i Indre Mission

- Der er mange forskellige forventninger og krav til det at være kirke i dag - det at være folkekirke. Og mit nytårønske er, at folkekirken med frimodighed vil fastholde evangeliets forkyndelse - af Guds glødende kærlighed, som det kommer til udtryk i, at han lod sig føde på vores jord julenat for at frelse sit menneskebarn ved sin død på korset. Og at forkyndelsen må være i en nutidig og relevant form samt sprog.

Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd og næstformand for Danske Sømands og Udlandskirker

- At endnu flere for øjnene op for, hvad folkekirken kan tilbyde, og at flere også unge får lyst til at stille op til menighedsrådsvalget 2020. Skal kirken fortsat være for hele folket, kræver det, at alle generationer er repræsenteret i menighedsrådene.

- At alle menighedsråd og folketinget får øje på den store opgave, Danske Sømands- og Udlandskirker løfter i udlandet og i Sydslesvig – det handler først og fremmest om folkekirke for danskere i udlandet, men også om kultur, kriseberedskab og diakoni.

- At 2020 må blive året, hvor det bliver både nemmere og sjovere at være menighedsrådsmedlem både ude, i Sydslesvig og hjemme, hvor vi tager fat om de udfordringer, som vil dukke op, og sammen arbejder for vores folkekirke, naturligvis med den nødvendige respekt for det lokale demokrati. Samtale og proces er godt, men der skal også besluttes og handles - samtaler og processer kan ellers fortsætte i en evighed, uden at udfordringerne løses.

- At kirkeministeren må lytte og handle i forhold til præstemangel, ny økonomilov, fordeling af opgaver, struktur og øvrige steder, hvor der fra ministerens side skal sættes de rette rammer.

LÆS MERE: 2019 i folkekirken