Kirker styrker fællessang med øvetid og sangerlaug

Nanna Rønnov Johansen

Mens den folkelige fællessang og Højskolesangbogen har fået en revival i samfundet, er det nogle steder en udfordring at få alle til at synge med på salmerne om søndagen.

Men i nogle sogne har man fundet gode greb, der virker. Her kan du læse om fire tiltag, som har styrket fællessangen i kirken.

LÆS OGSÅ: Vi skal synge bedre sammen til gudstjenesten

Sangerlaug synger af fuld hals

I Jyllinge Kirke har de et sangerlaug på omkring 25 seniorer, som hver onsdag mødes og synger salmerne til den kommende søndagsgudstjeneste. Under gudstjenesten sidder de på kirkebænkene og synger godt med.

- Hvis andre synger af fuld hals, tør man give lidt mere. Og det bliver der lagt mærke til, når vi har gæster udefra. Det giver et ryk i dåbsgæsterne, og kirkegæster andre steder fra siger, ”hold da op, hvor kan jeres menighed synge,” fortæller Kaj Bollmann, der er præst i Jyllinge Sogn.

Sangerlauget blev oprettet for 12 år siden, og helt af sig selv er det med tiden vokset til et trygt og socialt fællesskab, hvor deltagerne inviterer folk med, som sidder alene derhjemme eller har mistet deres ægtefælle.

Forsmag på nye salmer

Når der er søndagsgudstjeneste med dåb i Skæring Kirke, bliver nye salmer introduceret, så man hører dem to gange, inden man selv skal synge. Først spiller organisten et vers igennem, derefter synger kirkesangeren eller koret verset, og til sidst synger alle i kirken salmen forfra.

- Det har den effekt, at folk kommer med. Jeg oplever, at folk, der ikke er vant til at gå i kirke, synger mest med på den salme. For eksempel dåbsgæster eller konfirmander, som ikke havde sunget så meget til de andre salmer. Der kan også opstå en samhørighed om, at vi alle lærer den fra bunden, siger Karen Togsverd Hansen, der er præst i Skæring Kirke.

Hun fortæller desuden, at kirken har den fordel, at der er skærme i kirkerummet. Ved nye salmer, som ikke er i bøgerne, bliver både tekst og noder vist på skærmene. På den måde kan menigheden også følge med i sangen.

LÆS OGSÅ: Nye sange og salmer fornyr fællessang i kirken

Gudstjeneste og salmesang i øjenhøjde

I den klassiske gudstjeneste er der tidspunkter med vekselsang mellem præst og menighed, eksempelvis når præsten synger ”Herren være med jer”, og menigheden svarer ”og med din ånd” eller synger ”amen”. I Sct. Matthæus Kirke erfarer man dog, at det kun er koret, der i praksis svarer præsten. Derfor afprøver kirken en ny søndagsgudstjeneste, hvor korsvar er pillet væk.

- Vi er klar over, at vekselsangen går langt tilbage i tiden og teologisk giver god mening. Men vi oplevede bare, at det ikke fungerede her. Når vi har haft evalueringer og talt med menigheden, oplever de, at de bliver hægtet af, siger René Høeg, der er præst i Sct. Matthæus Kirke.

Forsøgsordningen udspringer af positive tilbagemeldinger på dåbsgudstjenester om lørdagen, der også er uden vekselsang. Her siger menigheden og dåbsfamilier nemlig, at de føler sig mere inddraget.

- Vi vil gerne gøre det så meget i øjenhøjde, så også salmesangen bliver løftet. Det er alt sammen for at give en større fornemmelse af, at gudstjenesten og salmesangen er noget, vi gør sammen, siger René Høeg, der er præst i Sct. Matthæus Kirke.

Lavere toneleje er nemmere at synge

Udover at lade sangerlauget inspirere til at synge med, skruer Jyllinge Sogn på endnu en knap for at få så mange som muligt med på fællessangen: tonelejet. For at alle kan ramme tonerne, spiller organisterne versioner af salmemelodierne, hvor tonelejet er sat en tone ned.

- Aftalen hos os er simpelthen, at vi vil have folk til at synge med. Jeg kan godt mærke forskel, når jeg vikarierer i nabokirker, som ikke gør det, at det ikke er helt så nemt at synge med på de høje toner, fortæller Kaj Bollmann.