Fortsæt til hovedindholdet
10. januar 2025

Gymnasiepræst: Folkekirken kan hjælpe unge LGBT+-personer i mistrivsel

Da mange unge LGBT+-studerende fortalte deres gymnasiepræst, at de følte sig ensomme, samlede hun dem i en gruppe, hvor de kan dele erfaringer, følelser og bekymringer. Det er bare ét af folkekirkens mange sociale tilbud og fællesskaber, som alle er velkomne i.

Portræt af Silas Krupsdahl

18-årige Silas Krupsdahl fra Horsens er med i en samtalegruppe for unge LGBT+-personer på sit gymnasium. Det kom bag på ham, at det var gymnasiepræsten, der havde det tilbud. Foto: Jørgen Jacob Jensen

Asger Jørgensen

Det er ensomt at være ung homoseksuel i en provinsby. Det kender 18-årige Silas Krupsdahl til.

- Jeg har ikke nogen i min hverdag, jeg kan spejle mig i. Nogen som forstår, hvad det betyder, når jeg bliver forelsket i en skolekammerat uden at have nogen chance for, at det nogensinde bliver gengældt, siger han.

De tanker er han ikke den eneste unge, der kæmper med, har gymnasiepræst på Horsens Gymnasium & HF, Naja Bisgaard Krogh opdaget. I to år har hun derfor haft samtalegruppe for unge LGBT+-personer, der føler sig ensomme og mangler et sted at tale om køn, kærlighed og seksuel identitet.

- Jeg oplever en generation, der går med en følelse af ensomhed, utilstrækkelighed og skam. Og skammen smelter i fællesskabet, hvor vi forstår, at vi gerne må være her og kigger nådigt på hinanden. Derfor er det for mig som præst en kerneopgave at hjælpe de unge godt i gang med at kunne se nådigt på sig selv. Og det nådige blik kan man låne hos hinanden i fællesskabet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ungdomspræsten: En uvildig voksen i de unges liv

Ansigt på statistikkerne

Naja Bisgaard Kroghs rolle som gymnasiepræst handler om de unges trivsel. Så for hende er det naturligt, at folkekirken træder til, når unge seksuelle minoriteter på skolen har brug for hjælp. 

Netop de unge seksuelle minoriteter lider i højere grad af mistrivsel end de gennemsnittelige unge. Langt flere selvskader, færre gennemfører en uddannelse, og de føler sig ikke trygge på deres uddannelser, viser en stor undersøgelse fra VIVE fra 2024.

- De statistiker har jeg set ansigt til ansigt i de unge, jeg har haft samtaler med, og det er de statistikker, vi sammen prøver at bryde, når vi mødes i gruppen. Gud vil have, at vi skal folde os ud i verdenen, præcis som vi hver især er. Derfor er det en kerneopgave for mig som gymnasiepræst, siger Naja Bisgaard Krogh.

Fakta

Fokus på folkekirkens sociale indsatser

I januar og februar kan du møde en række mennesker, der har fundet støtte i nogle af folkekirkens tilbud. Det sker på folkekirken.dk's Facebook- og Instagram-profiler. Kampagnen hedder Omsorg uden omveje.

 

Næstekærlighed er nemlig ikke kun noget, vi prædiker om søndagen. I folkekirkens fællesskaber er der også en plads til dig - hvad enten du har brug for nogen at tale med eller noget så basalt som et måltid mad.

Folkekirken arbejder for udsatte og folk i mistrivsel

Tilbuddet til de unge på gymnasiet i Horsens er en del af folkekirkens sociale arbejde. I kirkens sociale arbejde mødes mennesket med respekt, værdighed og omsorg. Den, som har brug for støtte, bliver ikke set som patient eller klient, men som et medmenneske.

Kirkens sociale arbejde spænder bredt. Lige fra besøgsvenner til ensomme ældre, over samtalegrupper for folk i sorg til julehjælp til økonomisk pressede familier. Og meget mere. 

På landsplan er der flere kirkelige foreninger og organisationer, som laver socialt arbejde. Du kan se en oversigt over organisationerne her.

Overrasket over, at støtten kom fra folkekirken

For Silas Krupsdahl var det enesamtalerne med gymnasiepræsten, der blev hans vej ind i gruppesamtalerne med de andre LGBT+-elever, hvor han fandt et fællesskab, han hverken vidste eksisterede, eller at han ledte efter.

- Vi snakker meget om, hvordan man navigerer i kærligheden. Vi udveksler erfaringer og følelser og taler om, hvordan man springer ud overfor sine forældre, siger han og fortsætter:

- Jeg havde nok ikke lige regnet med, at det var fra folkekirken, jeg skulle have den hjælp.

"Jeg har ikke nogen i min hverdag, jeg kan spejle mig i. Nogen som forstår, hvad det betyder, når jeg bliver forelsket i en skolekammerat uden at have nogen chance for, at det nogensinde bliver gengældt," siger Silas Krupsdahl. Foto: Jørgen Jacob Jensen