En uvildig voksen i de unges liv

Ungdomspræsteriet i Vejle vil bekæmpe ungdommens følelse af ensomhed og meningsløshed med menneskelige, konkrete fællesskaber.
 

Anders Michael Grønfeldt har været ungdomspræst i Vejle siden 2016. Her har han arbejdet med unge igennem det, som de i Vejle Provsti kalder ’Ungdomspræsteriet’. Et lidt mærkværdigt navn, erkender han, men idéen er, at det skal lyde som en slags enhed og dermed være mere tilgængeligt for målgruppen, som er unge og unge voksne i aldersgruppen 15-35 år.

Og der bliver præstet igennem i præsteriet, som har en lang række aktiviteter: Sociale og kulturelle arrangementer. Højskoleaftener. Samtaler og sorggrupper, hvor særlige grupper er dannet for dem, der har mistet en forælder, en jævnaldrende eller nogen til selvmord. Og så er Anders Michael Grønfeldt selv til stede på de tre afdelinger af UCL (University College Lillebælt), der ligger ved Vejle, hvor han tilbyder de unge studerende samtaler eller samtaleforløb.

- Den helt grundlæggende præmis for alt vores arbejde er, at de unge skal føle sig velkomne, uanset baggrund eller tro. De skal komme som de er, med de problemer, længsler eller udfordringer de nu engang har, siger Anders Michael Grønfeldt.

Ensomhed og meningsløshed

Udover de mange arrangementer og faste sorggrupper – samt de normale præsteopgaver, der også skal passes – har Anders Michael Grønfeldt også ugentligt en god håndfuld samtaler.

- Sjælesorgssamtalerne kan handle om alt mellem himmel og jord. Det kan være tro, tab eller bare livets udfordringer. For mig er det vigtigt at tilbyde et voksenperspektiv og et sted, hvor de unge kan føle sig helt trygge og fortrolige, forklarer Anders Michael Grønfeldt.

Og det er meget forskelligt, hvad de kommer med, de unge, men præsten ser alligevel en tendens til, at følelsen af ensomhed og meningsløshed er gennemgående.

- Det kan lyde som en floskel, men jeg tror, at det skyldes det præstationssamfund, vi taler så meget om. Det gør det ekstremt svært at leve op til idealerne i alle livets aspekter, især hvis det kommer fra den unge selv. Her tror jeg, det er vigtigt at skabe en modkultur til det stereotype præstationssamfund og fokusere på det fællesmenneskelige i stedet. At der er mange andre, der går og bøvler med præcis det samme. Selvom man ikke taler så åbent om det.

Men det skal ikke forstås sådan, at det kun er noget, der foregår inde i det unge menneske, understreger Anders Michael Grønfeldt. For de bliver selvfølgelig også påvirket af de helt aktuelle emner i en verden med konflikter, krig og klimakrise.

- Jeg tror, at ungdommen ofte føler en magtesløshed og frustration over manglende handling i forhold til de store samfundsspørgsmål. Og så spørger de sig selv: Hvad er meningen så med det hele?

En uvildig voksen

Musikeren Allan Olsen har engang sagt, at det eneste man skal bruge for at klare sig i livet er én god forælder, én god ven og én god lærer. Men Anders Michael Grønfeldt mener ikke, at han hverken skal agere lærer, familiemedlem eller ven.

- Familien vil altid have mange følelser involveret, så selvom man har det dårligt, vil man måske skåne dem for ikke at gøre dem kede af det og bekymrede. Lidt det samme gælder for vennen, som nok også vil have en tendens til altid at bekræfte en. Den gode lærer eller fodboldtræneren står lidt mere på afstand, men der vil også altid være et sted eller en retning, de gerne vil skubbe en hen imod. Hvilket selvfølgelig er positivt og motiverende på mange måder. Men jeg tror også, de unge har brug for en voksen, der er udenforstående og helt uvildig i personens tilværelse. Som bare kan lytte. Jeg er ikke og skal ikke være deres ven. Hvis de føler sig ensomme, vil jeg prøve at pege dem hen til et fællesskab i stedet, siger Anders Michael Grønfeldt.

Det konkrete fællesskab

Et af de fællesskaber kunne være Den Lave Højskole, som Anders Michael Grønfeldt kalder ”Ungdomspræsteriets flagskib”. Det er et uforpligtende tilbud, som finder sted ni gange om året, og det forløber typisk sådan: Efter et par sange er der foredrag af en kendt eller semi-kendt person. Derpå er der fællesspisning, hvorefter man melder sig på en workshop, som kunne være samtalecafé, brætspilscafé eller ”nadacafé”. Til sidst er der fælles afslutning i salen med på-gensyn-kage og kaffe.

- Dem, der kommer, er enormt glade for det. Cirka halvdelen er gengangere og halvdelen er nye, og det er jo en perfekt blanding, siger Anders Michael Grønfeldt.

- Og så giver det en synergieffekt med vores andre tilbud, at vi for eksempel kan fortælle nogle fra vores ”ungmor-madklubber” eller sorggrupperne om arrangementerne - og omvendt. Det skaber et godt og inkluderende sted at henvise til, også for nogle af dem, som netop kan føle sig ramte af følelsen af ensomhed og meningsløshed. For her er faktisk et konkret, menneskeligt fællesskab, du kan gå lige ind og blive en del af.