Folkekirken udpeger særlige corona-præster

Astrid Højbjerg

10 midt- og vestjyske hospitalspræster står klar til at iklæde sig handsker, masker og overtrækskitler, hvis indlagte smittet med coronavirus får brug for at tale med en præst.

Når hospitalspræsterne besøger patienter og pårørende under normale omstændigheder, foregår det i helt almindelig påklædning, men at besøge corona-smittede kræver instruktion i brugen af værnemidler, og den får de 10 præster på Region Midts hospitaler, så de kan yde sjælesorg for de patienter, der ønsker det.

Fokus på det hele menneske

De 10 hospitalspræster har stor erfaring med at tale med syge mennesker i sorg og afmagt. Og det er særligt vigtigt, at de smittede ikke afskæres fra den mulighed, siger Dorte Sørensen, der er provst for hospitalspræsterne i Region Midt.

- For de indlagte med COVID-19 bliver det meget tydeligt, at de har den sygdom, alle lige nu frygter mest. Ingen må komme tæt på dem, ikke engang deres kære. Da er det alt for let at komme til at føles sig som den, alle frygter. Det er præsternes opgave at bidrage til, at patienter ikke stigmatiseres. I det tværfaglige samarbejde omkring behandlingen af COVID-19-patienterne, kan præsterne være med til at fokusere på patienterne som hele mennesker, siger Dorte Sørensen.

LÆS MERE om hospitalspræstens arbejde

Alene med angsten

Udover at være ramt af sygdommen, alle frygter, er de indlagte også alene med en kæmpe angst for, hvordan det vil gå dem og deres pårørende grundet kravet om isolation.

- Præsterne kan være der og lytte til deres angst. Det her er en sygdom, som kan udvikle sig hurtigt, og som nogle vil dø af. Præsten repræsenterer på symbolsk vis nogle gange et guddommeligt nærvær for den alvorligt syge, eller i det mindste en association til noget større, noget der hører en anden verden til, fortæller Dorte Sørensen.

SE OGSÅ: Find en hospitalspræst

En sorg i sorgen

Præsterne vil naturligvis også kunne være en støtte for gruppen af pårørende, som forventeligt vil blive større, hvis epidemien for alvor tager fart.

Og den støtte kan der meget vel blive brug, for det er forbundet med stor afmagt at være pårørende til en alvorligt syg, som man er afskåret fra at være sammen med:

- Det er en sorg midt i sorgen, at samværet med den alvorlige syge er begrænset. Det må være frygteligt frustrerende, at de pårørende ikke kan få lov at give den støtte, den syge har brug for. Den afmagt forestiller jeg mig også, at præsterne kommer til at tale med de pårørende om, ligesom skyldfølelsen blandt de pårørende, der måske selv har været smittebærere og dermed må leve med at have lod og del i deres kæres livstruende tilstand også vil blive et samtaletema, siger Dorte Sørensen.

LÆS OGSÅ: Præster lærer læger at tale om eksistens 

En risiko båret på vegne af fællesskabet

Et andet vigtigt bidrag fra præsterne retter sig mod hospitalets ansatte.

Der kan nemlig blive brug for støtte i de vanskelige prioriteringer, som personalet kan blive nødt til at foretage mellem patienter, der alle har hårdt brug for behandling, men som ikke kan behandles samtidig.

Desuden skal de hospitalsansatte finde sig til rette med, at de ikke kan undslå sig risikoen for at bringe smitte ind på hospitalernes øvrige afdelinger, fordi smitten kan bæres i uger.

Her bliver det præsternes opgave at bringe proportionerne på plads, fortæller hospitalsprovsten:

- Alle ansatte bærer et stykke af patientens liv i deres hænder, men de bærer ikke hele patientens liv i deres hænder. Når de gør deres bedste, følger alle anvisninger om at holde afstand, om hygiejne og værnemidler, kan de ikke gøre mere, siger hun.

- Vi andre kan holde os helt væk fra mennesker i risikogrupperne, men det kan de ansatte ikke. Derfor er det en opgave for præster at folde det ansvar ud som et, de ansætte bærer på fællesskabets vegne. Det er en risiko, de bærer for os alle.

SE OGSÅ:

'Hospitalspræst: Vi skal turde håbløsheden'