Folkekirken forbereder sig på gradvis genåbning
Folkekirken skal vise en vej frem mod en gradvis, kontrolleret og sundhedsmæssig ansvarlig genåbning. Det mener biskop samt formanden for Landsforeningen af Menighedsråd.
Landets godt 2000 kirker har været lukkede siden den 18. marts. Nu håber mange i folkekirken snart at kunne åbne dørene på klem igen - på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Foto: Henrik Dons Christensen
Ellen Aagaard Petersen og Andreas Lindbjerg Nielsen
Folkekirken skal være med i næste fase af genåbningen af landet efter at have været lukket ned i over en måned. Det mener blandt andet biskop i Aalborg Stift, Henning Toft Bro. Han peger på tre konkrete forslag, som man kunne fokusere på i genåbningen.
Til en start ville det være oplagt med en begrænset åbning af kirkerummet for bøn, lystænding og personlig andagt. For eksempel et par timer om dagen og under forudsætning af, at alle generelle krav til at mindske smittespredningen overholdes.
- Kirken rummer alt det, vi ikke selv kan rumme. Derfor er det godt at kunne sidde i kirkerummet med bøn, lystænding og personlig andagt, siger Henning Toft Bro.
Dernæst har han et stort ønske om, at folkekirken snart får lov til at fejre gudstjeneste igen. En forsvarlig måde at gøre det på kunne for eksempel være, at gudstjenesterne bliver fordelt ud over søndagen og uden nadver, så man kan holde både deltagerantallet og den fysiske kontakt mest muligt nede.
- Gudstjenesterne om søndagen er særlig vigtig, da den giver os en mulighed for at lytte til evangeliet og få velsignelsen med. Det giver os mod på at vandre ud i liv og hverdag igen med frimodighed, siger biskop Henning Toft Bro.
Slutteligt håber han på, at der vil blive åbnet op for flere deltagere ved bryllupper, dåb og konfirmation. For eksempel ved at følge de nuværende regler for begravelser, hvor deltagerantallet afhænger af kirkens størrelse.
LÆS MERE: Sådan kan begravelser foregå under corona
Forslagene bakkes op af formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard:
- Mennesket er ikke kun et økonomisk væsen. Vi har åndelige, sociale og kulturelle behov, som også skal varetages. Vi har brug for at kunne gå ind i kirkerummet, tænde et lys og bede en bøn. Vi længes efter igen at kunne forsamles fysisk til gudstjeneste. Og familierne har brug for igen at kunne samles om livets store begivenheder som dåb, vielse og konfirmation. Så snart vi kan gøre det sundhedsmæssigt forsvarligt, skal døren til kirken åbnes igen, siger han.
De mener desuden begge to, at dispensationsordningen for begravelser, hvor man har givet lov til at udvide antallet af deltagere i forhold til kirkens størrelse, har givet kirkerne en vigtig erfaring, som kan være en fordel, når genåbningen skal håndteres på en forsvarlig måde.
På linje med landets offentlige kulturinstitutioner er folkekirken fra den 18. marts blevet påbudt at holde dørene lukkede. Samtlige konfirmationer og mange dåb er vielser er blevet udsat, mens alle gudstjenester er blevet aflyst. Der er givet dispensation til at holde begravelser og bisættelser under særligt skærpede forhold.