Fortsæt til hovedindholdet
2. april 2020

Sådan kan begravelser foregå under corona-epidemien

Mennesker, som mister, er særlig hårdt ramt, fordi de ikke kan samles for at tage afsked med deres nærmeste. Derfor kan man holde begravelse eller bisættelse under alternative former, som kun undtagelsesvis må tages i brug.

Under corona-epidemien står mange pårørende i et svært valg, når de skal beslutte, hvordan deres afdøde skal begraves eller bisættes.

Ellen Aagaard Petersen

Mange pårørende skal i disse uger tage stilling til, hvordan en begravelse eller bisættelse skal foregå. Højtideligheden i kirken plejer at samle hele familien og vennekredsen, man sidder tæt, holder om og støtter hinanden i sorgen. I denne tid bliver begravelser og bisættelser nødt til at foregå på andre måder, og der er derfor åbnet for alternative begravelsesformer.

Begrænset antal pårørende deltager

Begravelser og bisættelser kan gennemføres som normalt inden for otte dage efter dødsfaldet men med et begrænset antal deltagere. Begravelser er undtaget fra loven om, at højest ti personer må forsamles. Men der må højest være en person for hver fire kvadratmeter i kirkeskibet, og antallet af deltagere kan være meget lavere. 

Præst og menighedsråd har ansvar for, at begravelsen kan gennemføres efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så det afhænger af de konkrete forhold ved den enkelte kirke, hvor mange der kan være til stede. Det betyder også, at de pårørende bliver placeret med afstand i kirken, fx en person på hver anden kirkebænk. Kirkens personale skal sørge for, at der holdes afstand, når man går ind i kirken og forlader den igen. Det kan også være nødvendigt at lade bedemanden sørge for at hente kisten ud af kirken efter højtideligheden i stedet for, at pårørende bærer den ud som afslutning. De nærmeste pårørende aftaler alle detaljer med præsten.

Vil man hellere vente, til det igen er muligt at samle alle, er der under corona-epidemien åbnet op for at bruge alternative begravelsesformer, som kun undtagelsesvis må anvendes.

LÆS OGSÅ: Hvor mange må deltage i begravelse under conora-krisen? 

Jordpåkastelse efter kremering

Hvis afdøde havde ønsket at blive bisat og kremeret, kan man holde den kirkelige handling med jordpåkastelsesritualet efter kremeringen. Man kan altså udsætte afskeden i kirken eller kapellet, til det igen er muligt at samles uden begrænsning og holde den, helt som under normale omstændigheder. I stedet for kisten vil man være samlet om urnen i kirkerummet. I mellemtiden skal urnen opbevares efter reglerne, som hovedregel på krematoriet. Man må ikke have urnen stående hjemme.

Jordpåkastelsen er den faste del af begravelse- og bisættelsesritualet, hvor ordene "af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå" lyder, man beder Fadervor og velsignelsen lyses. Salmer, bønner og bibellæsninger varierer og bliver for det meste valgt ud fra samtalen mellem præst og pårørende. 

LÆS OGSÅ: Sådan foregår begravelse og bisættelse

Urnenedsættelse med jordpåkastelse

En anden mulighed er at gøre som beskrevet ovenfor, lade afdøde blive kremeret inden otte dage efter dødsfaldet, opbevare urnen i krematoriet til vi igen kan forsamles frit, og så holde den kirkelige handling med jordpåkastelsesritualet i forbindelse med urnenedsættelsen. Det vil blive en kortere højtidelighed, da den finder sted i det fri.

Mindehøjtidelighed i kirken

En tredje mulighed er at lade præsten foretage jordpåkastelsesritualet inden kremeringen, uden at de pårørende er til stede. Senere kan man holde en mindehøjtidelighed for afdøde i kirken, når alle igen kan samles. Her kan man have et billede af kisten eller af afdøde centralt i kirken. Man aftaler det nærmere med præsten. Denne form anbefales som hovedregel ikke, men særlige forhold kan tale for, at den tages i brug.

Fakta

Begravelse og bisættelse 

Hvert år dør omkring 54.000 mennesker i Danmark, altså ca. 4.500 hver måned. I 2019 blev 44.271 eller 82,7 procent begravet eller bisat kirkeligt, det vil sige med en præsts medvirken.

 

Reglerne siger, at afdøde skal begraves eller kremeres inden for otte dage efter dødsfaldet. Afdødes ønsker til fx kistebegravelse eller kremering skal respekteres.

 

Vælger de pårørende den alternative form, 'jordpåkastelses efter kremering', skal urnen i tidsrummet mellem kremering og den kirkelige handling opbevares efter reglerne - som hovedregel på krematoriet. Man må ikke have den stående derhjemme.