Det talte biskopperne om til årets første bispemøde
Biskopperne holdt traditionen tro årets første bispemøde i København. På dagsordenen var både præstemangel, planlov og dobbelt medlemsskab.
Biskopperne på vej over slotspladsen ved Christiansborg til nytårskur hos H.M. Kongen. (foto: Kristian Danholm)
Asger Jørgensen
Årets første bispemøde, hvor de 10 danske biskopper og biskoppen over Grønland mødes for at drøfte kirkens aktuelle sager, blev traditionen tro holdt i København den første uge af januar. Dette er tilfældet hvert år, da biskopperne ved den lejlighed deltager i kongens nytårskur på Christiansborg.
På 2025's første bispemøde var et af de største emner forslaget om at ændre planloven. Debatten har de seneste år drejet sig meget om folkekirkens indsigelsesret, som er givet til stiftsøvrigheden for at bevare kulturarven i Danmark.
Biskop over Aalborg stift Thomas Reinholdt Rasmussen kunne på biskoppernes vegne konstatere, at stiftsøvrighedernes indsigelsesret i planloven ikke berørtes af lovforslaget. Med indsigelsesretten er der ikke tale om en særskilt folkekirkelig rettighed, men om at stiftsøvrighederne varetager en samfundsmæssig opgave med at beskytte og bevare den nationale kulturarv og de landskabelige værdier.
LÆS MERE: Kan folkekirken virkelig nedlægge veto mod vindmøller? Svaret er nej. Forstå hvorfor
De 11 biskopper fra Danmark og Grønland inden afgangen til Christiansborg for at hilse på Kongen. (foto: Kristian Danholm)
Flere akademikere kan søge stillinger som præst i folkekirken
På mødet talte biskopperne om den såkaldte §1a-ordning, der giver akademikere, der ikke er teologer, adgang til at søge job som præst i folkekirken gennem en individuel efteruddannelse i f.eks. græsk og troslære. Ordningen blev indført i 2021 som et led mod den stigende præstemangel, og på bispemødet kunne biskopperne konstatere, at der i 2023-24 er uddanet 29 på ordningen. Biskopperne konstaterede, at dette vidner om, at §1a-ordningen er ved at vise sin betydning.