Kan folkekirken virkelig nedlægge veto mod vindmøller? Svaret er nej. Forstå hvorfor
En ny planlov har skabt debat om kirkers ret til at gøre indsigelser mod vindmølle-projekter. En ret, der i virkeligheden er en pligt, som er pålagt af Folketinget. Hvad er op og ned? Vi giver dig fakta her.
I løbet af efteråret kan vi formentligt se frem til en ny planlov.
En planlov, hvor regeringen vil begrænse den ret, kirkerne har til at gøre indsigelser, når der skal opføres vindmøller i nærheden af en kirke. Og en planlov, som Kommunernes Landsforening nu kritiserer for overhovedet at give kirkerne ret til at blande sig.
Men hvad betyder indsigelsesretten? Hvorfor eksisterer den, og hvilken betydning har den for den grønne omstilling?
Bliv klogere nedenfor.
Opgaven er pålagt af Folketinget
Hvorfor kan der overhovedet gøres indsigelser mod opsætning af vedvarende energi, når vi nu er enige om, at vi skal reducere vores CO2-udledning?
Det kan der, fordi staten også har til opgave at passe på den danske kulturarv. Og en del af den opgave har Folketinget uddelegeret til folkekirken. Eller faktisk er det ikke til folkekirken alene, men til stiftsøvrigheden. Hvad stiftsøvrigheden er, kommer vi tilbage til.
Opgaven er konkret at vurdere, om byggeprojekter vil gå ud over indsynet til en kirke fra tilkørselsvejen og udsynet fra kirken og kirkegården ved begravelser, bryllupper og almindelige gudstjenester.
Når Folketinget har uddelligeret denne opgave, er det fordi, man forventer, at de enkelte stifter i Danmark har et stærkere lokalt kendskab, end der er blandt politikere på Christiansborg.
Hvert år er der hundredvis af sager, hvor det skal vurderes, om byggeprojekter vil gå ud over dansk kulturarv. Ifølge tal fra Kirkeministeriet er der på nationalt plan de seneste fem år gjort indsigelser mod vindmøller to gange.
Folkekirken har ingen vetoret
Hvorfor kan folkekirken nedlægge veto mod vindmøller?
Det kan folkekirken heller ikke. Folkekirken kan ikke forhindre, at der bliver sat vindmøller eller andre store byggerier op i nærheden af kirker. Der er derimod tale om at gøre indsigelse og sætte en dialog igang om placeringen. Det er altså ikke en vetoret, men en ret til at gøre indsigelser, hvis det vurderes, at vindmøller vil gå ud over kirkebygningen som fælles kulturarv.
Og nu kommer vi så til det med stiftsøvrigheden. Det er nemlig stiftsøvrigheden og ikke folkekirken, der har indsigelsesret. Stiftsøvrigheden består af stiftamtmanden, som er statens repræsentant, og biskoppen, som er kirkens repræsentant. I hvert af landets ti stifter findes en stiftsøvrighed.
Når man siger, at kirken gør indsigelse, er det i virkeligheden stiftsøvrigheden - altså er en organisatorisk enhed bestående af staten og kirken - der gør indsigelse.
Når stiftsøvrigheden laver en indsigelse mod nye vindmøller, betyder det ikke, at stiftsøvrigheden stopper projektet. Det betyder, at stiftsøvrigheden kan sætte en dialog igang. I de fleste tilfælde fører dialogen til justeringer af projektet, hvorefter stiftsøvrigheden beder ministeriet om at trække indsigelsen.
Menighedsrådet bestemmer ikke
Hvorfor har lokale menighedsråd magt til at forhindre vindmølle-projekter?
Det har de heller ikke. Menighedsrådene høres ikke i indsigelsessagerne. Det betyder, at de lokale menighedsråd ingen indflydelse har på, hvorvidt der opføres vindmøller nær kirken eller ej.
Stiftsøvrigheden henter i stedet vejledning fra professionelle konsulenter, der er uddannede til at forholde sig til den slags sager. Det drejer sig om Den Kongelige Bygningsinspektør, Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenten, som er landskabsarkitekt.
Folkekirken arbejder for grøn omstilling
Er folkekirken så kun optaget af kulturarv og ligeglad med den grønne omstilling?
Nej. Folkekirken arbejder målrettet på at nå Folketingets mål om at reducere udledningen af CO2 med 70%.
Der er sat et meget ambitiøst, landsdækkende projekt i gang, der går ud på at tage folkekirken i en grønnere retning.