Fortsæt til hovedindholdet
25. september 2023

Kan folkekirken virkelig nedlægge veto mod vindmøller? Svaret er nej. Forstå hvorfor

En ny planlov har skabt debat om kirkers ret til at gøre indsigelser mod vindmølle-projekter. En ret, der i virkeligheden er en pligt, som er pålagt af Folketinget. Hvad er op og ned? Vi giver dig fakta her.

Det kan være svært at finde hoved og hale i debatten om kirkers ret til at gøre indsigelser mod vindmølle-projekter. Men fat mod - vi har samlet sagens fakta her.

I løbet af efteråret kan vi formentligt se frem til en ny planlov. 

En planlov, hvor regeringen vil begrænse den ret, kirkerne har til at gøre indsigelser, når der skal opføres vindmøller i nærheden af en kirke. Og en planlov, som Kommunernes Landsforening nu kritiserer for overhovedet at give kirkerne ret til at blande sig.

Men hvad betyder indsigelsesretten? Hvorfor eksisterer den, og hvilken betydning har den for den grønne omstilling?

Bliv klogere nedenfor.

Fakta

Den nye planlov

I dag er der ingen regler for, hvor langt fra kirken en vindmølle skal placeres, før der må gøres indsigelse.

 

I forslaget til den nye planlov lægger regeringen op til at begrænse kirkernes indsigelsesret, så den gælder opsætning af vindmøller og anden vedvarende energi inden for en afstand af 1000 meter til den nærmeste kirke. For vindmøller, der er 250 meter eller højere, skal indsigelsesretten gælde op til 2000 meter fra kirken.

Opgaven er pålagt af Folketinget

Hvorfor kan der overhovedet gøres indsigelser mod opsætning af vedvarende energi, når vi nu er enige om, at vi skal reducere vores CO2-udledning?

Det kan der, fordi staten også har til opgave at passe på den danske kulturarv. Og en del af den opgave har Folketinget uddelegeret til folkekirken. Eller faktisk er det ikke til folkekirken alene, men til stiftsøvrigheden. Hvad stiftsøvrigheden er, kommer vi tilbage til.

Opgaven er konkret at vurdere, om byggeprojekter vil gå ud over indsynet til en kirke fra tilkørselsvejen og udsynet fra kirken og kirkegården ved begravelser, bryllupper og almindelige gudstjenester. 

Når Folketinget har uddelligeret denne opgave, er det fordi, man forventer, at de enkelte stifter i Danmark har et stærkere lokalt kendskab, end der er blandt politikere på Christiansborg.

Hvert år er der hundredvis af sager, hvor det skal vurderes, om byggeprojekter vil gå ud over dansk kulturarv. Ifølge tal fra Kirkeministeriet er der på nationalt plan de seneste fem år gjort indsigelser mod vindmøller to gange.

Fakta

Hvad siger loven?

I Planloven står der:

 

§ 29. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

(...)

Stk. 3. En minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. gælder også for stiftsøvrigheden.

Folkekirken har ingen vetoret

Hvorfor kan folkekirken nedlægge veto mod vindmøller?

Det kan folkekirken heller ikke. Folkekirken kan ikke forhindre, at der bliver sat vindmøller eller andre store byggerier op i nærheden af kirker. Der er derimod tale om at gøre indsigelse og sætte en dialog igang om placeringen. Det er altså ikke en vetoret, men en ret til at gøre indsigelser, hvis det vurderes, at vindmøller vil gå ud over kirkebygningen som fælles kulturarv.

Og nu kommer vi så til det med stiftsøvrigheden. Det er nemlig stiftsøvrigheden og ikke folkekirken, der har indsigelsesret. Stiftsøvrigheden består af stiftamtmanden, som er statens repræsentant, og biskoppen, som er kirkens repræsentant. I hvert af landets ti stifter findes en stiftsøvrighed.

Når man siger, at kirken gør indsigelse, er det i virkeligheden stiftsøvrigheden - altså er en organisatorisk enhed bestående af staten og kirken - der gør indsigelse. 

Når stiftsøvrigheden laver en indsigelse mod nye vindmøller, betyder det ikke, at stiftsøvrigheden stopper projektet. Det betyder, at stiftsøvrigheden kan sætte en dialog igang. I de fleste tilfælde fører dialogen til justeringer af projektet, hvorefter stiftsøvrigheden beder ministeriet om at trække indsigelsen.

Fakta

Hvad er en stiftsøvrighed?

Stiftsøvrigheden er sammensat, så staten og folkekirken er repræsenteret som ligeværdige parter.

 

Stiftsøvrigheden den øverste myndighed i hvert af landets ti stifter i økonomiske og administrative spørgsmål.

 

Stiftsøvrighedens opgaver omfatter juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg samt godkendelse af nogle menighedsrådsbeslutninger om kirker og kirkegårde (bygningsarbejder).

 

Biskoppen og stiftsøvrigheden bistås af stiftsadministrationen, hvis daglige leder er stiftskontorchefen. 

Menighedsrådet bestemmer ikke

Hvorfor har lokale menighedsråd magt til at forhindre vindmølle-projekter?

Det har de heller ikke. Menighedsrådene høres ikke i indsigelsessagerne. Det betyder, at de lokale menighedsråd ingen indflydelse har på, hvorvidt der opføres vindmøller nær kirken eller ej.

Stiftsøvrigheden henter i stedet vejledning fra professionelle konsulenter, der er uddannede til at forholde sig til den slags sager. Det drejer sig om Den Kongelige Bygningsinspektør, Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenten, som er landskabsarkitekt.

Folkekirken arbejder for grøn omstilling

Er folkekirken så kun optaget af kulturarv og ligeglad med den grønne omstilling?

Nej. Folkekirken arbejder målrettet på at nå Folketingets mål om at reducere udledningen af CO2 med 70%. 

Der er sat et meget ambitiøst, landsdækkende projekt i gang, der går ud på at tage folkekirken i en grønnere retning.

Du kan læse mere om Folkekirkens Grønne Omstilling her.