Biskopper: "Mænd og kvinder skal selvfølgelig have lige adgang til ansættelse i folkekirken"

Skal det være lovligt at vælge en kvindelig præst fra, fordi det strider mod menighedens kirkesyn at ansætte en kvinde i et præsteembede?

Det spørgsmål er atter bragt til debat, efter DR har sat fokus på emnet. En dispensation fra Ligebehandlingsloven gør det nemlig muligt for alle trossamfund - inklusive folkekirken - at vælge kvindelige præster fra.

Undtagelsesparagraffen blev af lovgiverne i sin tid indført for at beskytte den religionsfrihed, som er fastsat i grundloven. Men for folkekirkens vedkommende er paragraffen forældet og dermed overflødig, lyder det fra flere af folkekirkens biskopper.

- Det har siden 1948 været muligt for både mænd og kvinder at beklæde præsteembedet, og i dag mener jeg, at det er en nødvendig forudsætning for ansættelse i folkekirken, at man som præst anerkender og respekterer dette. Vi skelner ikke mellem kvindelige og mandlige præster, men ser på den enkelte præsts kvalifikationer, siger biskop over Helsingør Stift, Peter Birch, i et svar til DR.

LÆS MERE: Biskopper til ansatte: Brug DRs undersøgelse positivt

Menighedsråd vælger præst efter andre kriterier

Biskopperne er af DR blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de hver især bakker op om den nuværende lovgivning, der giver menighedsråd frihed - ud fra et teologisk synspunkt - til at fravælge at indstille kvindelige præster til ansættelse. Eller om de gerne så loven ændret, så mænd og kvinder bliver sikret lige adgang til ansættelse som præster i den danske folkekirke.

Til det svarer biskopperne, at undtagelsesparagraffen i Ligebehandlingsloven virker overflødig. 

- Det er en selvfølgelighed, at mænd og kvinder har lige adgang til ansættelse i folkekirken, og bestemmelsen er derfor overflødig, siger Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift.

Biskopperne peger på, at dispensationen navnligt er overflødig, fordi menighedsrådene efter deres overbevisning altid vurderer præsten på kvalifikationer og teologi - ikke på køn.

- Det er afgørende at slå fast, at en præst er en præst, uanset køn, og det har jeg en klar forventning om, at man respekterer og anerkender. Man skal ganske enkelt behandle hinanden ordentligt, siger biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt, der bakkes op af sin kollega:

- I mit virke som provst og senere biskop har jeg aldrig selv oplevet diskrimination af ansøgere i forhold til køn. Menighedsrådene vælger efter min erfaring efter helt andre kriterier. Jeg vil ikke underkende, at det finder sted, men min vejledning til menighedsrådene handler aldrig om ansøgernes køn, siger biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen.

LÆS MERE: Menighedsrådet - det lille nærdemokrati med den store indflydelse

Præsten skal passe til sogn og kirkeliv

Det er menighedsrådet i det enkelte sogn, der under vejledning af biskop og provst, indstiller den præst, som de mener, vil kunne passe til deres sogn både teologisk og kirkeligt. Og den ret er vigtig at fastholde, mener biskopperne.

- For mig er det vigtigt, at et sogn og et menighedsråd fortsat frit kan vælge deres præst. En præst, som passer til sognet og kirkelivet på det pågældende sted. Den eksisterende mulighed for fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder er overflødig, siger Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift.

Folkekirken.dk har kontaktet jurister i Kirkeministeriet, i Præsteforeningen og i Landsforeningen af Menighedsråd for at få svar på, hvor mange gange undtagelsesparagraffen i Ligebehandlingsloven er blevet brugt i praksis. Alle tre steder kender man kun til en sag fra 2014. Du kan læse afgørelsen her.

LÆS MERE: Tre tiltag sættes ind mod dårligt arbejdsmiljø