Trinitatis betyder treenighed på latin. Trinitatistiden begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent.
Trinitatis søndag er en lille kirkelig festdag for treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Gennem vinterens og forårets mange højtider bliver begivenheder knyttet til Gud som skaber, som Guds søn og som Helligånd fejret hver for sig. Trinitatis søndag markeres enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd.
Derpå følger trinitatistiden hen over sommeren og efteråret. Den kaldes kirkens hverdag eller det festløse halvår. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage. Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst.
Kristendom i hverdagen
I trinitatistiden skal de store højtiders budskab slå rod og vokse til. Søndagenes gudstjenester tematiserer betydningen af Guds skabelse, af Jesus' liv, død og opstandelse og af Helligåndens nærvær for mennesker i dag.
Grundlæggende forhold i menneskelivet bliver taget op i gudstjenesternes evangelielæsninger og prædikener. De kan handle om sygdom og helbredelse, næstekærlighed og fjendekærlighed, skyld og tilgivelse, forholdet mellem politiske ledere og Gud eller forholdet til penge og rigdom
Høst- eller skabelsesgudstjeneste
Midt i trinitatistiden kommer Sankt Hans og høsttiden, som traditionelt er blevet fejret med høstgudstjenester. Danmark var tidligere overvejende et landbrugssamfund. Derfor har høstgudstjenesten haft stor betydning som afslutning på årets høst.
Høstgudstjenesterne fejres stadig, også i mange bysogne, med høstpyntede kirker. Her får den mere karakter af en takkegudstjeneste for naturens gaver. I flere kirker holder man i stedet for den traditionelle høstgudstjeneste en skabelsesgudstjeneste i sensommeren.