Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor
Find salme her
"Se alle salmer
Johann Gramann med tilnavnet Poliander gik tidligt over til lutherdommen, overbevist af dens urokkelige bibeltroskab. Hertug Albrecht af Preussen kaldte ham til sognepræst i Königsberg og tilskyndede ham til at oversætte salme 103. Davidssalme på tyske vers til ‟en glad tenor, som opmuntrer hjerterne". Den har stået i forskellige salmebøger sin 1569, men blev i Evangelisk-kristelig Psalmebog fuldstændig omdigtet og fik endog tilføjet et slutvers. C. J. Brandt foretog en ny bearbejdelse i 1888, og salmen blev igen optaget i salmebøgerne.
Sl 103. Johan Gramann (Poliander) (1530). Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online.
Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
C.J. Brandt
Om forfatteren
Carl Joakim Brandt (1817-1889) var præst, højskoleforstander og teologisk skribent og debattør. Det er særligt i kraft af oversættelser og bearbejdelser, Brandt har markeret sig som en af dansk salmehistories fremtrædende skikkelser, som digter indtager han en mere beskeden plads. Brandt spillede, blandt andet som udgiver af Dansk Kirketidende, en væsentlig rolle i den tidlige grundtvigianisme.
1817: Født 15. august i Nyborg.
1837: Huslærer i København hos professor J.L.A. Kolderup-Rosenvinge sideløbende med et teologisk studium.
1841: Cand. theol.
1843: Lærer ved Vajsenhuset.
1852: Brandt opsagde stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne imidlertid ikke leve af det.
1855: Forstander for den nyoprettede grundtvigske højskole Marielyst.
1860: Sognepræst i Rønnebæk på Sydsjælland.
1872: Præst ved Vartov efter Grundtvigs død.
1889: Død 27. december.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
1
Min sjæl, du Herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.
2
Han os har åbenbaret
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.
3
En fader vil forbarme
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.
4
Guds miskundhed alene
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!