Fortsæt til hovedindholdet

Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor

"Om salmen
"Om forfatteren
Om Salmen
Salmen, som Gustav Jensen i 1909 forkortede til en lille lovsang, var oprindeligt en 16 vers lang katekismussang over Fadervors bøn “Helliget vorde dit navn” fra 1698. Sangen blev dengang skrevet af Petter Dass, som fandt det vigtigt at hjælpe menigheden af fattige bønder og fiskere med at lære og forstå Luthers Lille Katekismus.

Petter Dass 1698. Gustav Jensen 1909.

Alternative melodier:
Norsk folkemelodi 1877. Færøsk melodi 1931.

Læs mere og hør melodierne på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.
 

Petter Dass

 Om forfatteren
Petter Dass (1647-1707) var norsk præst og digter. Hans katekismussange ”Aandelige Tids-Fordriv og Evangelier sangviis, forfattet udi beqvemme Melodier” fra 1898 formidlede Luthers Katekismus til det norske folk. Fra dette værk stammer salmen ”Herre Gud dit dyre navn og ære”. Ud over sin salmedigtning, er Dass også kendt for sine digte om norsk folkeliv og kultur, herunder det store digterværk ”Nordlands Trompet” (udg. 1739).

1647: Født på Herøy i Alstahaug sogn, Norge. Faderen var skotsk forretningsmand og moderen norsk fogeddatter.
1653: Efter faderens død blev Dass sat i pleje hos sin moster, som var præstefrue på Nærøy i Namdalen. Her fik Dass sin første boglige oplæring.
1660: Skolegang i Bergen.
1666: Tog til København for at studere teologi.
1669: Huslærer i Norge.
1672: Huskapellan og dermed hjælpepræst hos præsten i kapellaniet Nesna, som hørte under Dass’ eget fødesogn Alstahaug.
1681: Præst ved kapellaniet i Nesna.
1689: Efterfulgte sognepræsten i Alstahaug sogn.
1707: Død i september.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online


Kilder: 
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi 

Store norske leksikon
 

1

Herre Gud! Dit dyre navn og ære
over verden højt i agt skal være,
og alle sjæle, de trætte trælle,
alt, som har mæle, de skal fortælle
din ære.

2

Gud er Gud, om alle land lå øde,
Gud er Gud, om alle mand var døde.
Om slægter svimle, blandt stjernestimle
utallig vrimle i høje himle
Guds grøde.

3

Høje hald og dybe dal skal vige,
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne,
Guds rige.

Norge

Petter Dass

1698

Gustav Jensen

1909