Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor
Find salme her
"Se alle salmer
Om salmen
Det er her Jesus' ord fra korset, der bærer salmen, og gennem salmen gør den syngende sig selv til tilhører ved korsfæstelsen. Det er helt bevidst. I anvisningerne til Kingos samling Vinter-Parten fremgår det, at denne salme om de syv korsord – det, Jesus sagde, mens han hang på korset - er tænkt til at skulle synges efter prædiken. Salmen kan synges ved gudstjenesten langfredag som vekselsang afbrudt af læsninger af Lidelseshistorien, afsnit 17-21 i Den Danske Salmebog.
Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1832-45. Bearbejdet 1850, 1889 og 1951.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.
Thomas Kingo
Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.
1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.
1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.
1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.
1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.
1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.
1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.
1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.
1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.
1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.
1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.
1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.
1682: Æresdoktorgrad i teologi.
1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.
1689: Efter 16 års arbejde blev ”Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.
1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.
1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.
1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.
1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.
Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi
N.F.S. Grundtvig
Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.
Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi
1
Gak under Jesu kors at stå,
hans sidste ord at agte på;
fra korsets træ hans nådes røst
skal lyde dig til liv og trøst.
2
Han først for sine fjender bad:
»O kære Fader, dem forlad,
thi hvad de gøre, ved de ej,
så blinde gå de syndens vej!«
3
O Jesus! bed du og for mig,
du ser, hvor blind og skrøbelig
jeg er i al min vej, mit værk;
men ved din bøn jeg bliver stærk.
4
Han dernæst til sin moder så,
hvor jammerfuld hun monne stå,
som stungen gennem sjæl og liv
med mordersværd og dræbekniv.
5
En anden søn han hende gav
til lindring, trøst og støttestav:
»Johannes, tag dig hendes sag
som moders an fra denne dag!«
6
Om jeg, o Jesus, og skal stå
forladt, forhadt, med korset på,
ja, venneløs blandt rov og ran,
send et Guds barn, som tar mig an!
7
Den røver, som sin synd fortrød
og trøsted sig i Kristi død,
for hannem brød han dødens brod
og gav i Paradis ham lod.
8
Lad mig og i min sidste stund
det høre af din egen mund:
»I dag du være skal med mig
i Paradis, i Himmerig!«
9
Det fjerde ord var frygteligt,
og aldrig hørte Himlen sligt:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
i denne nød forladt mig nu?«
10
For min skyld blev du så forladt
og af Guds vrede taget fat,
at aldrig jeg forlades skal
i dødens grumme, dybe dal.
11
Al verdens synd bar det Guds Lam,
Guds vredes ild fortæred ham;
»Jeg tørster!« sagde han og fik
af eddike så sur en drik.
12
Så tømte du med bredfuldt mål,
o frelser min! den bitre skål,
men derfor kalken liflig, sød
skal kvæge mig i liv og død.
13
Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.
14
Det giver trøst i hjerterod,
det er en evig glædes-flod;
nu står mig åben Himlens port,
for mig har Jesus fyldestgjort.
15
Hans sidste ord, hans sidste råb
var fuldt af livets store håb,
han sagde: »Fader, i din hånd
befaler jeg min sjæl og ånd!«
16
Det ord, det ord sig trænger ind
udi mit hjerte, sjæl og sind;
gid det og blive sidste ord,
jeg tale skal på denne jord!