Fortsæt til hovedindholdet

Thomas Laub

 Om forfatteren
Thomas Linnemann Laub (1852-1927) kom som komponist til at sætte stort præg på eftertidens sangopfattelse i kirke såvel som skole og højskole. 
 
1852: Født 5. december i Langaa ved Nyborg.
1871: Student fra Sorø Akademi.
1873-76: Uddannelse til organist.
1882: Studierejse til Italien, hvor Laub studerede ældre kirkemusik. Herefter udgav han sammen med Fr. Rung værket Sangmusik fra det 17. og 18. Aarhundrede.
1884: Organist ved Helligåndskirken. I pjecen Vor Musikundervisning og den musikalske Dannelse lagde Laub vægt på, at den musikalske dannelse måtte bygge på forståelsen af ånden og tonesproget fra ældre tider.
1886: Laub fik øjnene op for reformationsårhundredets melodier på en studierejse til Tyskland.
1887: I værket Om Kirkesangen, talte Laub for at fremdrage melodierne fra reformationsårhundredet, og i en række musikudgivelser herefter førte Laub sine tanker ud i virkeligheden. Dette var kontroversielt i samtiden, hvor den musik, som blev anvendt i kirken, var tæt beslægtet med den verdslige.
1891: Organistembede ved Holmens Kirke.
1920: I hovedværket Musik og Kirke 1920, samlede Laub sine synpunkter med eksempler på deres musikalske udførelse.
1922: På Laubs 70-års fødselsdag stiftedes Sam­fun­det Dansk Kirkesang, som havde til formål at føre hans tanker videre.
1927: Død 4. februar.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.