Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor
Find salme her
"Se alle salmer
Salmen er en gendigtning af “Den signede dag, som vi nu see” fra Hans Thomissøns salmebog - samme salme, som Grundtvig i 1826 gendigtede i “Den signede dag med fryd vi ser” (DS 401). Sthens gendigtning indvarslede en ny måde at synge morgensang på, som har inspireret både Kingo, Ingemann og Jakob Knudsen til at skrive morgensalmer, der tager udgangspunkt i den sansede natur.
Hans Christensen Sthen, 1589. Bearbejdet 1857.
Alternative melodier:
August Winding 1874. Gud Fader og Søn og Helligånd, Førreform. melodi.
Læs mere og hør melodierne på Den Danske Salmebog Online.
Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.
Hans Christensen Sthen
Om forfatteren
Hans Christensen Sthen (1544-1610) var præst, forfatter og underviser. Hans fatterskab bestod af fordanskninger af tysk opbyggelseslitteratur, skoleteaterstykker, prædikener, bønner, salmer og lejlighedsskrifter. I hans salmeforfatterskab findes blandt andet ”Du, Herre Krist”.
1544: Født 25. november i Roskilde.
1565: Sthen fik en stilling som rektor for latinskolen i Helsingør. Året efter blev han kapellan ved Skt. Olai Kirke.
1570: Præst og rektor og forpligtet på at øve latinskolekoret i kirkesang.
1581: Sthen fik magistergrad ved Københavns Universitet.
1583: Kaldet til sognepræst ved Skt. Petri Kirke og provst for Oxie Herred.
1610: Død i april eller maj og begravet i Malmø.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
1
Den mørke nat forgangen er,
og dagen oprinder så vide,
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!
2
Gud være lovet i evighed,
han denne nat tog os vare!
Han lyse på os sin hellige fred
og fri os af alskens fare!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!
3
Om påskemorgen, den signede dag,
vor Herre stod op af døde,
det var os alle et godt behag,
han frelste os dermed af møde!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!
4
Ræk os, o Jesus, din frelserhånd
i dag og i alle stunde,
udløs os alle af mørkets bånd,
at ret vi dig tjene kunne!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!
5
Da, hver gang dagen forgangen er,
og natten til os fremskrider,
vi dig vil prise, o Herre kær,
af hjertet til alle tider!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!