Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor
Find salme her
"Se alle salmer
Martin Luther skrev salmen i 1524 samtidig med ‟Nu fryde sig hver kristen mand" (DS 487). ‟Af dybsens nød, o Gud, til dig" er en gendigtning af et vers fra Sl 130: ‟Fra det dybe råber jeg til dig, Herre" og Luthers første egentlige evangeliske menighedssalme og et led i hans plan om at skabe en tysk salmedigtning. Da man den 20. februar 1546 første Luthers lig fra Eisleben til Wittenberg, standsede man for natten i Halle, hvor folk trængtes om båren og sang denne salme, der har sin egen melodi fra 1524 af Johann Walther.
Sl 130. Martin Luther 1524. (Dansk 1528). Peder Hjort 1843.
Alternative melodier:
Johann Walter 1524. Et trofast hjerte, Herre min, Strassburg 1525.
Læs mere og hør melodierne på Den Danske Salmebog Online.
Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.
Martin Luther
Om forfatteren
Martin Luther (1483-1546) var tysk reformator, præst og teolog. Han blev som reformator en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Som salmedigter er Luther blandt andet kendt for ”Vor Gud han er så fast en borg”.
1483: Født 10. november i Eisleben.
1505: Magistergrad i filosofi fra universitetet i Erfurt. Efterfølgende påbegyndte han jurastudiet efter faderens ønske. Senere på året lod Luther sig indskrive i kloster hos Augustinereremittermunkene i Erfurt. Han førte klosterdisciplinen ud i det ekstreme og pålagde sig selv ekstra bodsøvelser. Som de fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvor meget han selv ydede.
1507: Præsteviet. Gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus' breve, gik det efterhånden op for Luther, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.
1508: Udnævnt til professor ved det nye universitet i Wittenberg.
1510-11: En rejse til Rom vakte Luthers skepsis over for Romerkirkens praksis og fik ham til at engagere sig yderligere i teologiske studier.
1512: Luther tog en teologisk doktorgrad og blev underprior i Augustinerordenen.
1517: I efteråret præsenterede Luther 95 kritiske teser om Romerkirkens afladshandel. Teserne skabte et voldsomt røre efterhånden som de blev udbredt.
1518: Luther blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke.
1520: D. 15. juni udstedte paven en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.
1521: Luther blev indkaldt til Rigsdagen i Worms for at forsvare sig. Her fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget og blev derfor ekskluderet af kirken og erklæret fredløs. Derefter skjulte Luther sig et års tid hos kurfyrsten af Sachsen på borgen Wartburg. Her oversatte han hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk.
1522: Luther flyttede tilbage til Wittenberg, hvor han underviste frem til sin død.
1529: Udgivelse af Den lille og Den store Katekismus, som Luther havde udarbejdet til undervisning af lægfolk og præster.
1534: Færdiggørelse af tysk bibeloversættelse, som gjorde det muligt for tyskerne selv at læse Biblen fremfor at være afhængige af kirkens udlægning.
1546: Død 18. februar i Eisleben.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online og Folkekirkens reformationsside
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Folkekirkens reformationsside
1
Af dybsens nød, o Gud, til dig
mit bange råb jeg vender,
bøj nådig øret ned til mig,
hør bønnen, jeg opsender!
Thi om du ville se derpå,
hvad synd og uret vi begå,
da måtte vi fortabes.
2
Hos dig jo nåde gælder kun,
af den du synd tilgiver,
thi ren og hellig i sin grund
vor gerning aldrig bliver.
Hvo kan, o Gud, for dig bestå?
Enhver for dommen skælve må
og ty hen under nåden.
3
Derfor på Gud og ej på mig
jeg alt mit håb vil bygge,
mit hjerte skal husvale sig
udi hans nådes skygge;
den blev mig tilsagt ved hans ord,
det er min trøst, på det jeg tror,
deri mig intet rokker.
4
Og vared det til aftenstund,
ja natten ud, til morgen,
så skal mit hjerte ingenlund
fortvivle dog i sorgen;
men som det rette Israel,
der læsket blev af Åndens væld,
jeg bier på min Herre.
5
Og er vort syndemål end stort,
dog større er Guds nåde,
hans stærke hånd, som alt har gjort,
kan vel os fri af våde;
han er den gode hyrde, som
sin hjord fra synd, fra død og dom
i nåde vil forløse.