Vrigsted Kirke - 900 års levende historie
Vi har bedt en række mennesker fortælle om en kirkebygning, som giver dem en særlig oplevelse. Her er det kunsthistoriker og ph.d i teologi, Line Marschner, der beskriver den rå skønhed i Vrigsted Kirke:
På nordsiden af Vejle Fjord ligger Vrigsted Kirke. Den ligner umiddelbart en af de danske middelalderlige landsbykirker, der provokerende sagt går tolv af på dusinet. Men når man går indenfor, får man en enestående oplevelse af dansk kirkearkitektur. Kirken er nemlig både et meget fint middelalderligt bygningsværk, samtidig med at den er udtryk for moderne tid. Det skyldes ikke mindst, at den er modigt restaureret med en rå skønhed og nogle pirrende oplevelser af rummet, som giver os mulighed for at gå på opdagelse i 900 års levende historie.
Tryk på pilene på billedet eller swipe til venstre for at se flere billeder.
Under en restaurering i 1999-2000 fjernede man al den puds, væggene var dækket af. Nedenunder fandt man fragmenter af kalkmalerier og kirkens nøgne murværk af frådsten, som er en type kalksten, der er dannet i kilder. Og sådan er murværket helt usædvanligt blevet stående: Åben for, at øjnene tage på opdagelsesrejse ind i bygningskonstruktionens og de historiske forandringers fascinerende verden. Og ind i stenmaterialets rå skønhed. Der er spor af vinduer og døre, som er blevet muret til. Huller i murværket fra det oprindelige bjælkeloft. Og i apsis (den halvrunde, overhvælvede niche bag alteret, red.) veksler bælter af stenblokke og tynde stenflager lagt i sildebensmønster.
Kun nicher, arkader og vinduesåbninger blev ved restaureringen kalket igen, og det er et virkningsfuldt greb, fordi åbninger og stenmur nu fremhæver hinandens form og karakter.
På prædikestolens billedefelter bliver det tydeligt, at det ikke bare er os nutidsmennesker, der kan blive fascineret af sten og deres stærke udsagnskraft. Der er nemlig hverken figurative motiver eller bibelord, men bemalede imitationer af årede sten. Måske en påmindelse om, at der i det tilsyneladende kaotiske og ubegribelige ved verden er en dybere orden.
Ældre arkitektur byder ofte på anderledes og pirrende oplevelser af rummet, og det gælder også Vrigsted. Tag dine børn med i kirken (eller lån nogle andres), og de skal nok vise vej. De vil hurtigt begynde at løbe på ydersiden af bænkeraderne, der ved restaureringen i 2000 blev trukket ind fra væggen. Det illustrerer fint, hvordan meget af dynamikken i rummet gik tabt med introduktionen af reformationens faste bænkerader i de små romanske rum, og hvor meget der er at vinde, hvis vi tør gå i arkitektonisk dialog med vores mange vidunderlige ældre kirkerum.
Tryk på pilene på billedet eller swipe til venstre for at se flere billeder.
Børn vil også styre lige hen mod skibets vestvæg, der med sit motiv af tre døråbninger er inspireret af romerske triumfbuer. De vil med stor sandsynlighed straks klemme kroppen gennem de forbløffende smalle sidearkader (de er omkring 55 cm).
Hvis du følger efter, vil du opdage, hvor sært frydefuldt det er at stå i den smalle, hvidtede passage. Bagefter kan du følge efter børnene, når de drøner op for at udforske de øvre etager af kirkebygningen: lofter, glughuller og flere smalle åbninger. Vejen derop går ad en vidunderlig trappe. Den er delvis fri i det første løb og løber derefter inde i tårnets murværk.
Line Marschner er kunsthistoriker og ph.d. i teologi, hvor hun blandt andet forsker i, hvordan kirkerummet påvirker os.
Foto: Jens Peter Engedal