Vi har bedt en række mennesker fortælle om en kirkebygning, som giver dem en særlig oplevelse. Her er det sognepræst og formand for Tænketanken Eksistensen, Carsten Mulnæs, der beskriver ”rodebutikken” Lillerød Kirke:
Set udefra er Lillerød Kirke lidt af en rodebutik. Som de fleste andre middelalderkirker bærer den præg af at have stået der igennem flere tidsaldre. Går man op langs sydsiden, kan man få et indblik i de forskellige tider. For eksempel ved de tilmurede små vinduer ved siden af de nuværende store i kampestensvæggen. Og ved den tilbyggede vestforlængelse, som er bygget i munkesten, mens tårnet fra 1906 er bygget af mursten. Tårnet står også ganske usædvanligt i øst, altså ovenover koret (hvor alteret normalt er placeret, red.) i kirken. Nordsiden af kirken er ét af de smukkeste puslespil af kampesten og har et helt andet udtryk end kirkens “forside”.
Da jeg i 1999 trådte ind i kirken, fordi jeg søgte stillingen som sognepræst, blev jeg slået af en glædelig overraskelse. Man tror, man ved, hvad der møder én i en middelalderkirke. Jeg kom fra en stor købstadskirke i Næstved og faldt med det samme for det særprægede korrum, der både er moderne og dog forud for sin tid. I 1950’erne komponerede arkitekten Mogens Koch et korrum, hvor der ikke er nogen alter-skranke, som vi ellers er vant til. Den relativt lille kirke har derfor en særlig stemning af højtid og nærvær, synes jeg. Når præsten står for alteret, der er rykket frem i korrummet med fire store stager som et højalter, står han alligevel tæt på menigheden med to meter til den nærmeste kirkegænger.
Koret åbner sig altså mod verden på en måde, som gør den moderne. Men opsætningen blev faktisk oprindeligt kun blev tilladt af det daværende provstiudvalg som en midlertidig ordning - de mente ikke, at det havde fremtiden for sig.
Det moderne udtryk bliver også understreget af det meget firkantede og åbne orgelhus i kirkens modsatte ende, hvor man også kan se ind til piberne fra siden.
Huset bærer derfor præg af at have stået der i mange generationer: Kirken er fra cirka 1150, døbefonten fra 1300-tallet. Over det moderne kor hvælver sig kalkmalerier uden den store æstetisk værdi, bortset fra at være et postkort fra 1400-tallet. Kirkeskibet (det store kirkerum, red.) er et renæssancerum med smukt udskåret træværk i prædikestolen og med stolestader i træ foran et ret nøgternt udtryk i orglet, der er bygget, så man får glæde af vestvinduet. Men der mangler en arkitektonisk og æstetisk sammenhæng. Menighedsrådet arbejder på den, skulle jeg hilse og sige.
Til venstre for alteret hænger et dristigt opstandelsesmaleri af kunstneren Arne Haugen Sørensen. Det forkynder meget tidssvarende om opstandelsens kompleksitet med et skelet i graven. Jeg holder meget af det. Det er et fint udtryk for, at et middelalderrum kan fortælle om troen, som vi fik fra mange generationer tilbage, men at vi i vores egen tid også selv må fortælle budskabet videre på vores egne betingelser. Det er ikke tilfældigt, at billedet kom til Lillerød Kirke som en udløber af den debat, der var i Danmark om opstandelsen i 2015. Men kommer du forbi, så tænk over tidens gang med de smukke ord fra salme 90 i Det Gamle Testamente:
“Herre, du har været vores bolig i slægt efter slægt.”
Carsten Mulnæs er sognepræst i Lillerød Kirke og formand for Tænketanken Eksistensen.
Foto: Jens Peter Engedal