Folkekirkens liturgier

Liturgi kommer fra det græske ord leiturgia og bruges i den kristne kirke i betydningen gudstjeneste. Ordet betegner det fastlagte forløb, som gudstjenesten og de kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse forløber efter.

Der er en række variationsmuligheder i liturgien til de enkelte handlinger, så menighedsråd og præster frit kan vælge den liturgi, der passer dem bedst.

Liturgierne er beskrevet i 'Den Danske Alterbog og Ritualbog - Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke'.

Ritualerne findes også i Salmebogen, så man som kirkegænger altid kan følge med i forløbet.

Læs liturgierne eller print dem.

Præst står i præstekjole foran alter med Ritualbog i hånden og taler

Gudstjeneste

Søndagens hovedgudstjeneste kaldes højmessen. Læs og print højmessens liturgi her.

Dåb

I folkekirken bliver flest døbt som små. Større børn og voksne bliver døbt på næsten samme måde.

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Hvis en dåb skal foretages hurtigt, og præsten ikke kan nå frem, kan en lægperson døbe barnet.

Konfirmation

Konfirmationsliturgien har en række variationsmuligheder, fx om konfirmanderne skal svare ja.

Brudepar sidder ved siden af hinanden ved bryllup i folkekirken

Vielse

Vielsen er både en kirkelig og en juridisk gyldig handling. Se her, hvordan den forløber.

Brudepar står foran præst ved alteret i middelalderkirke ved bryllup i folkekirken

Kirkelig velsignelse af ægteskab

Hvis man er blevet borgeligt viet, kan man få en kirkelig velsignelse af sit ægteskab, et ritual som minder om vielsen.

Vielse af par af samme køn

Liturgien for vielse af to af samme køn minder meget om det kendte vielsesritual.

Præst står foran alteret, bag kiste og læser højt fra ritualbogen

Begravelse og bisættelse

Jordpåkastelsen er det faste element til begravelse og bisættelse; bibeltekster og bønner kan varieres.