Fortsæt til hovedindholdet

Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring er en flere tusind år gammel tradition, der har fået en renæssance. Den stille vandretur i naturen giver mulighed for unikke naturoplevelser med plads til stilhed og eftertanke.

Video: Sådan foregår en vandring

I filmen Folkekirken tæt på: Pilgrimsvandrere får du et indblik i hvordan en pilgrimsvandring kan foregå. Du møder også Karin Majland og Grethe Dyrby Andersen, der fortæller om, hvad de får ud af at vandre.

Pilgrimsvandring er en flere tusind år gammel tradition, der har fået en renæssance. Kom tæt på traditionen her.

Hvor går man?

I Danmark foregår pilgrimsvandring ofte fra kirke til kirke, og der findes et utal af ruter over hele landet. 

Nogle af ruterne forbinder også pilgrimsruterne i Norge og Sverige med de sydeuropæiske pilgrimsruter. Det gælder for eksempel Hærvejen, der i 2010 blev udnævnt som europæisk kulturvej. 
 

Hvem deltager?

Pilgrimsvandring henvender sig til alle uanset tro, køn og alder. Ofte deltager en gruppe på 40-50 mennesker i en sognevandring. Nogle pilgrimme kommer ofte i kirken, mens det for andre kan være en helt nyt at deltage i kirkens arrangementer. Alle er velkomne.

Folkekirken arrangerer pilgrimsvandringer over hele landet.

Er du interesseret, så kontakt din lokale kirke.

Vidste du at...

  • En pilgrimsvandring er en religiøst motiveret rejse, der har et helligt sted som mål. 
  • Ordet pilgrim kommer af det latinske peregrini, som betyder "de, der går gennem markerne".